OBS! Denne side vises i fuld bredde af hensyn til billederne. Klik HER for at komme tilbage til forsiden af websitet. 

På en varm sommerdag behøver du ikke rejse dig fra havestolen for at aktivere din hund. En bold i et børnebassin køler og er sjovt længe. Små racer skal selvfølgelig selv kunne gå til og fra bassinet - lav en rampe og fyld ikke for meget vand i bassinet. Tvang er ikke sjovt. Hvis hunden skal presses, har aktiviteten ingen - eller måske endda negativ effekt!!

Hunden på videoklippet var vandskræk de første fire-fem år af sit liv. Umulig at lokke ud i selv en vandpyt. Men en dag lokkede en tæve ham ud i en sø, og glæden kendte herefter ingen grænser. En helt ny verden åbnede sig for ham.

Videoklippet er senere optaget på en varm julidag. Der gik ca. tre timer, før hunden havde fået nok af vandet. En bold blev smidt i bassinet for at vække hans nysgerrighed, og der er ikke på nogen måde anvendt tvang. Bolden blev hurtigt uinteressant ...... vandet var for sjovt. Han padlede rundt i bassinet i timevis, og det gør han også i dag - ti år gammel (2007). Dengang havde han ikke en gang tid til at tigge ved bordet, da grillen var blevet tændt. Pølser på grillen var ellers årsag til STOR opmærksomhed, da min hund selvfølgelig altid har tigget ved bordet. En naturlig ting, da vi som flok selvfølgelig deler alt "bytte". Det blev dog ikke den dag, vi delte bytte......

Han havde nu fundet større værdier, og jeg fik denne gang mine grillpølser for mig selv... Oplevelser på hundens egne betingelser kan åbne helt nye verdener for den.

Nyfalden sne er - særlig for unge hunde - en speciel oplevelse. Udnyt chancen og lad hunden bruge sin energi. Sandsynligvis vil du kun opleve dette i hundens første eller andet leveår. Men hundens første møde med sne får som regel latteren frem. De går ofte fuldstændig amok, så nyd det, mens du kan......

At prøve grænser af er naturligt for en ung hund. Men hvis man prøver grænser af på en halvgammel og smårusten hanhund på 6½ år, bliver man ofte sat på plads med en voldsom snerren og måske væltet om på ryggen. Opdragelse i hunde-verdenen kan lyde voldsom, men det er en helt normal adfærd blandt unge og ældre hunde.

Forklaring til billedserie med bulldoggen og schæferen:

Billede 1 - Buldoggen har mod på livet og springer op ad schæferen for at udfordre den ældre hund (det er normalt for "dogger" at bruge kroppen til at skubbe med i leg). Schæferen, der som beskrevet ovenfor er ved at være lidt "rusten" og erfaren (og leger ved at jagte hinanden), reagerer omgående på hvalpens provokerende og skubbende adfærd med åbent gab og lidt snerren - for små oprør skal tages i starten - de accepteres ikke. Og buldoggen smider øjeblikkeligt ørerne tilbage for at markere: "UPS - det var kun for sjov". Bulldoggens alder betyder, at han hurtigt overgiver sig over for den ældre hund. Hvis hundene havde haft samme alder, kunne situationen have endt i slagsmål.

Billede 2 - Trods aldersforskellen fører schæferen dog opgøret til ende for at markere: "OK, men husk, hvem der bestemmer, og hvem der er ældst. Ned på ryggen med dig" - (magt i hundeverdenen hænger ofte sammen med alder og erfaring)..... "Og du er bare en lille laban endnu". Bemærk at schæferens hale er under ryghøjde. Det fortæller, at schæferens ophidselse er begrænset. Opdragelse kræver nemlig ikke ophidselse. MON IKKE VI MENNESKER KUNNE LÆRE NOGET HER???

Billede 3 - (hvem sagde: "Kålormen i Tivoli"?). Bulldoggen er nu presset ned mod gulvet og viser alle tegn på, at den gamle bestemmer (altså de tegn, som bulldoggen nu kan vise i situationen). Trods hundens stilling, kan man godt se, at han har lange mundvige, ørene tilbage og så glat pande, som en bulldog nu kan have. Buldoggen ønsker ikke at udfordre mere...

Billede 4 - Bulldoggen reagerer efter opdragelsen med hvalpeadfærd: den giver et poteslag mod schæferens snude, og diskussionen er så slut. Den gamle hund respekterer bulldoggens signaler, og der bliver fuldstændig ro. Poteslag er hvalpeadfærd, som også kan ses over for mennesker. Hvis din hund fægter med poten ud i luften, fortæller den, at den er lille hvalp og beder om vores accept. OG SÅ ER STRAF BANDLYST!!!  Denne adfærd skal altid belønnes med kontakt. Skælder vi ud eller sender hunden hen i kurven, svigter vi vores rolle som leder og flokfører....

Her har samme schæfer (nu 8 år) besøg af en ca. 1 år gammel beagle. Billederne viser en anden situation, hvor lederskab understreges. Det er ikke legetøjet, der er vigtigt, men derimod at få afgjort, hvem der bestemmer. Legetøjet er kun et middel til - uden kamp - at fortælle hinanden, hvilke regler der gælder mellem hundene. Og beaglen prøver SELV-FØLGELIG grænser af. Det gør enhver ung hanhund med respekt for sig selv!!!. Kan han snuppe legetøjet fra schæferen, har han vundet en sejr.... og alle midler skal tages i brug.....

Billede 1, 2 og 3: "Jeg er en lille hvalp.... fedte, fedte.... giv mig det nu...." Tiggeriet kender ingen grænser: ned i legestilling, ørerne tilbage, halen er nede og hovedet holdes lavt (helt ned til gulvet) samtidig med, at beaglen springer sidelæns rundt og inviterer til leg. Schæferen er upåvirket af fedteriet - og legetøjet bliver, hvor det er.... Selv om legetøjet ikke er særlig spændende for ham, gumler han videre, da han godt ved, hvad beaglen er ude på. Magtforholdet er foreløbig sat på plads - den gamle er klart overlegen...... så han gumler og gumler. Lederskab handler nemlig om kontrol og erfaring - IKKE OM MAGT OG VOLD!! Så jo mere hvalpen maser på og fedter, jo mere gumler den gamle schæfer på sit kedelige legetøj. Billederne er et typisk eksempel på, hvordan ældre hunde opdrager hvalpe og unghunde.

Billede 4: Hvalpen indser nu, at hans legeadfærd og fedteri er forgæves, så han sætter ind med mere skyts: schæferen får nu et kraftigt bjæf direkte mod hovedet. Bjæffet skyldes sandsynligvis også, at beaglen bliver frustreret over ikke at opnå noget med sin hvalpeadfærd. De dæmpende signaler ses stadig, da beaglen ligger ned. Bjæffet har ingen virkning, så for at nå sit mål går beaglen et skridt videre - NU skal det være...

Billeder 5: For at presse schæferen til at aflevere, rejser beaglen sig op og vender siden til. Situationen, som ofte kaldes "T-stilling", har det formål, at hunden, som står "på tværs", vender sin bredeste side til den anden hund for at virke så stor og dominerende som muligt. Det dog stadig fredelige signaler, beaglen sender - der er ingen aggressivitet. Men med den brede side til schæferen kunne han nu sige: "se, hvor stor og farlig jeg er". Selvtilliden har dog grænser, og beaglens hale er under ryghøjde. Han er stadig ikke helt sikker på, at han vinder denne runde, så halen holdes lavt for ikke at være alt for provokerende. Men det skal prøves, og beaglen presser schæferen med flere og flere dominerende signaler.

Billede 6: Beagler er udholdende og ældre hunde kan være meget tålmodige, men nu er tålmodigheden slut. Beaglen har med bjæf og bredside nu overskredet grænsen for, hvad en hvalp kan tillade sig - altså i hundeøjne. I en hurtig bevægelse rejser schæferen sig og nedlægger beaglen med et brøl, en voldsom snerren og et hurtigt greb om snuden eller over nakken (dette kan variere fra situation til situation og kom ikke med på billederne). Men bemærk, at beaglen ligger ned og vender snuden opad. Holdes hovedet lavt med snuden vendt opad, fortæller hunden, at den er underlegen og underkaster sig. OG STRAF STOPPER!!

Billede 7: Grænsen blev nået, forholdet omkring hvem, der var "stærkest", blev sat på plads, og vi er så tilbage ved samme situation som på det første billede. Bortset fra, at begge hunde er en erfaring rigere, og at beaglen nu viser endnu kraftigere underkastelsessignaler. Nu er der ingen udfordrende eller dominerende adfærd - kun hvalpeadfærd, underkastelse og invitation til leg. Forløbet fra billede 1 til 6 har vist, hvordan grænser kan prøves af og lægges fast  mellem to hunde med forskellig alder - uden kamp. Schæferen lægger sig dog ved bolden endnu en gang, for at undgå tvivl om, hvem bolden tilhører .

Billede 8: Styrkeprøven mellem de to hunde er nu overstået uden kamp, og da legetøjet kun var et middel til at opdrage, må beaglen herefter gerne få det. Bemærk, at nu da beaglen har legetøjet, kunne schæferen ikke drømme om at tage det tilbage. Hos hunde indbyrdes er det nemlig normalt sådan, at ejendomsret respekteres - uanset hvilken rang man har i flokken. Selv den "laveste" i en ulveflok (omega-ulv), vil blive respekteret, hvis den forsvarer sin ejendom - og det vil typisk være mad.

vogte på, at andre nysgerrige hunde ikke finder det. Det vigtigste er, at dagen ender med en træt og tilfreds hund. Tur ved stranden er OK hele vinteren, men tænk på, at vandet kan være koldt. Skal hunden i havet, bør det kun ske i for- og eftersommer, da der ellers kan være risiko for, at hunden senere får gigt. Men resten af året er stranden spændende.....

For mange hunde er det at løbe en fornøjelse i sig selv. De fleste hunde har en medfødt løbeglæde, og er der en bold at løbe efter, bliver det endnu sjovere. Men husk, at hvis bolden kastes igen og igen, kan hunden stresses og efterhånden få svært ved at slappe af. En overstimuleret hund kan også blive en problemhund. Bolden skal derfor gemmes i noget højt græs ind imellem, så hunden kan bruge sin lugtesans og sin hjerne. På denne måde får hunden balance mellem kropslig aktivitet og evnen til at koncentrere sig. At søge efter noget er i øvrigt naturligt for hunden og den bedste opgave, du kan give den.

Selv om man er en voksen hund på fem år og lidt til, kan man godt blive ivrig, når man ser et tov, der trænger til at blive sat lidt på plads. Man er vel brugshund.... "Så kan du lære det!!" Legepladsens slyngetov fik denne dag nogle alvorlige "bøllebank", og - ifølge schæferen selv - så tabte tovet, og han vandt kampen. Det fjerde billede viser, hvordan tovet blev rusket, så sand og støv stod omkring hunden. Jeg kørte senere hjem med en møgbeskidt hund, der var SÅ tilfreds med sig selv. Selv om hunden skulle underholde sig selv, var det blevet en rigtig god dag med en klar vinder!.....

Næste gang vi skulle af sted, skulle træstammen lige have en tur. En værdig modstander, der ikke gav op ved første nap. Der var kamp til stegen... Hver gang han troede, at han havde vundet, kom bæstet igen med et nyt skub og et nyt "angreb". En hård dag med en lang kamp. Hvem, der endelig vandt, vides ikke, men min hund var træt, og han havde fået brugt sine instinkter. Han havde "hygget sig", og han var træt, da vi kørte hjem. Så for hunden var det en god dag!

Tredje dag tog vi lige en lidt anderledes "dæk-øvelse".... "Så kan den lære det, kan den!!" Dækket var dog lidt lige som træstammen.... - den blev ved med at være flabet! Men der var kamp til stregen. Og en træt hund endnu en gang.

Hvis hunden er blevet træt på en naturlig måde, kan man sige at: "EN TRÆT HUND ER EN GLAD OG TILFREDS HUND" .

På billedserierne herover er hundens hale løftet mere eller mindre til ryghøjde. Hundens ophidselse er begrænset, men hunden er tændt og ivrig. Denne haleføring ses hos bl.a. schæfer, labrador og flere vildtlevende arter med "hængende hale". Når de ikke er ophidsede, er halen under ryghøjde. Først når hunden bliver rigtig ivrig, løftes halen over ryghøjde.

Mange andre hunde følger ikke dette "halemønster", og det kan give anledning til konflikter blandt de hunderacer, som ses på træningspladserne.