|
Aggressivitet eller truende signaler er et hyppigt problem. Der findes to
hovedtyper: aggressivitet over for andre hunde og
aggressivitet over for mennesker.
Hundens signaler er stort set de samme over for mennesker som over for
andre hunde. Da sygdom og smerte er en meget hyppig årsag til
aggressivitet, er den første løsningsmulighed derfor altid en grundig
undersøgelse af en dyrlæge. Før hunden
viser truende signaler eller aggressivitet vil den ofte have sendt et eller flere
dæmpende signaler. På
denne side vil jeg lægge vægt på aggressive signaler mellem hund og
menneske. Mellem hunde er der mange aggressive signaler, som vi mennesker
aldrig når at se, men da hunde forstår hinandens sprog, finder de som
regel selv en løsning uden kamp.
Det er straks værre med
os mennesker. Vi har nemlig ofte en underlig og totalt ubegrundet ide om,
at vi altid har ret og skal have vores vilje. Så hvis en hund knurrer eller på enhver anden
måde viser aggressivitet, skal den straffes eller aflives. Og mange hunde
dør hvert år, fordi de er endt hos ejere, som ikke har sat sig ind
i, hvilket dyr de har købt. Sørgeligt, men sandt, da
ingen normale hunde bider uden at advare først..!! Mange mennesker ser bare ikke
advarslerne og mener, at en hund der knurrer eller bider er farlig. Men en hund,
der truer - og dermed advarer - er en sund og fornuftig hund, der
fortæller os noget.
Som hundeejere
skal vi derfor kende de signaler, som hunden sender til os. Også
aggressive signaler, som kan ende med bid. Hunden er ikke skør og
utilregnelig. Den siger bare: lad mig være i fred!
På siden her vil jeg prøve at beskrive
formålet med aggressiv adfærd og komme med eksempler på aggressiv adfærd.
Al aggressiv
adfærd har kun et formål: at skabe afstand - "gå væk!". Hunden
sender et signal, der fortæller, at den vil være i fred,
og at vi skal gå væk! Det er en naturlig
adfærd, så der er ingen grund til at nærme sig hunden og presse den
yderligere. Hvorfor bliver vi så ved med
at true vi den? Mange gange har jeg hørt sætninger som: "Hunden skal lære,
at den ikke må knurre af mig -" og "- den skal lære, at jeg kan tage maden
fra den." Mit spørgsmål er så: Med hvilket formål??? Hvad vil vi bevise
med vores adfærd? Det er dog sikkert, at hunden mister tillid til os, hvis
vi opfører os sådan.
Mindre børn er
særligt udsatte, da de nemt overskrider hundens grænser uden at være klar
over det, og forældrene svigter deres rolle, hvis ikke de griber ind, og
stopper børnene. Og det er netop børnene, der skal stoppes, da hunden
reagerer ud fra faste og nedarvede mønstre, som ikke uden videre kan
ændres. Dette vender jeg tilbage til nederst på siden.
Hvis flugt er umulig for en truet eller
presset hund, vil hunden vise aggressiv adfærd. En aggressiv eller truende
hund starter med at stivne og holde op med at bevæge sig. Det er det
mildeste af de aggressive tegn. Hunden "fryser
fast", skuler eller går rundt på stive ben med stramme bevægelser - evt.
med højt løftet hale. Dette kaldes også imponere-adfærd. Hunden kan også
rejse børster - som regel hvis hunden er blevet forskrækket/overrasket.
I
den anden ende af skalaen kommer det voldsomste signal: hunden
bider.
Imellem disse to vil de fleste hunde komme
med mange andre signaler, som fortæller, at nu skal du gå væk.
Disse kan være: knurre, knurre dybt, snerre med åbent gab,
hysterisk bjæffen med høj stemme, hysterisk bjæffen med snappen ud i
luften. Hvis ingen af disse signaler virker, og hunden derefter bider eller
snapper efter dig, har du kvajet dig alvorligt, og du har fejlet som
hundeejer!!! Du kunne nemlig have undgået, at det kom så langt.
Aggressivitet er nedarvet fra
ulvene, og er en sund og nødvendig egenskab for at overleve. Ingen kan
overleve uden at kunne forsvare sig. Det er en egenskab, som er ens for
mennesker og dyr, da aggressiv adfærd handler om at forsvare det, der er
vigtigt for at overleve. I en ulveflok er aggressiv adfærd rettet mod
trusler udefra og kun sjældent mod kammerater i flokken. Truende signaler
bruges netop for at undgå et slagsmål med dem, man er sammen med. Men hvis
vi mennesker reagerer forkert på truende signaler eller overser dem, kan hunden
tvinges til at bruge et signal, der virker: bid.
Hvad gør jeg så, når min hund truer?
Første gang en hund knurrer eller på anden måde viser aggressiv adfærd, skal du
gå væk fra hunden. Bliv aldrig hidsig og straf ikke hunden. Der findes
altid en årsag til hundens reaktion, og du
"taber ikke ansigt" eller mister respekt i hundens øjne ved at trække dig
- tværtimod.
Gå væk for at "skabe ro i flokken" og overvej dit næste træk. Hvis du går
tilbage til hunden, så vær forberedt på knurren igen. Knurrer den endnu en
gang, så bevar igen roen. Gå væk fra hunden og tænk over, hvad der skete
lige inden hunden knurrede. Søg derefter hjælp.
Der kan nemlig være mange årsager til, at en hund er aggressiv. Ganske få
hunde er aggressive, fordi de er dominante og vil forøge deres magt.
De fleste føler sig usikre og vil have fred. En anden hyppig årsag kan
være smerter. Både mennesker og dyr, der er syge, har "kort lunte", og det
skal overvejes grundigt, hvis en hund truer. Hvis hunden er rask, skal man
derefter gå ind og se på, hvordan hunden har det med sin familie.
Nervøsitet og stress kan være andre
hyppige årsager til aggressiv adfærd - og manglende
tillid til mennesker ligeså. Her vil det være nødvendigt at søge råd og
vejledning hurtigst muligt.
En del hunde bliver stressede ved at komme på træningspladser, og disse
kan få ro ved at holde en pause. Træner du meget med din hund, og
den samtidig virker aggressiv, kan en pause på 4 - 8 uger fra træningen vise,
om konkurrencetræning er årsagen. Hvis ikke, træner du bare videre efter
pausen. |
En nærgående
hanhund får et advarende blik af en tæve. Hendes mund er lukket, men
tænderne er blottede i overmunden, og hendes signal er for ham ikke til at tage
fejl af (ikke synligt på billedet).

Da det ikke er nok, bliver plageånden sat på plads med en meget kraftigere
advarsel. Åben mund med blottede tænder. Ørerne ligger svagt tilbage,
hvilket normalt hører til de dæmpende signaler. Tæven vil ikke dominere
(bestemme) men fortæller tydeligt, at grænsen er nået. Hanhunden respekterer hendes signaler ved at lægge
sin vægt bagud/til siden, Han viger, som alle hanhunde ville gøre, og ham
kigger væk fra tæven ( sender dæmpende signaler).

Skulen over for mennesker er ikke et
tegn på dominerende adfærd. Hunde der skuler, er usikre, og de fortæller,
at de vil
være i fred. En hanhund er her truslen.

En hund der er presset, forsvarer sig. De
lange mundvige og de tilbagelagte ører viser, at
hunden ikke vil dominere. Den vil bare være i fred. Årsagen er den samme
påtrængende hanhund, som står uden for billedet. Signalerne er: "gå væk".

"Gå væk" hjalp ikke, og da hanhunden nu kommer
igen, prøver tæven endnu en gang at fortælle ham, at han er uønsket. Denne
gang har hun kraftigt løftede læber, der tydeligt viser hendes tænder
(opstoppernæse). Trods truslen har hun stadig lange mundvige og
stærkt tilbagelagte ører. Hun viser derfor ingen dominans og tegn på at
ville bestemme. Hun viser derimod alle tegn på underkastelse. Hun vil bare
være i fred. Og det fortæller hun ved at være aggressiv (tænder) og
samtidig underdanig (lange mundvige og tilbagelagte ører). |
|
Aggressivitet
ses også, når hunden reagerer voldsomt med gøen,
rejsen børster og hoppen op ad døren, når det ringer på. Formålet er, at få
"modparten" til at tøve eller bakke væk. De fleste hunde falder til ro, når de
får kontakt med personen uden for, og udgør ikke umiddelbart nogen fare. Hvis
hunden imidlertid får held til at skræmme nogen væk, vil den forstærke sin
adfærd, og der bør altid startes træning for at fjerne denne adfærd. En nem måde
at dæmpe adfærden på, er at anbringe en dåse med godbidder uden for
døren, så gæster er forsynet, når hunden møder dem. Med lidt held vil
hunden snart betragte gæster som omvandrende madpakker, og hilse dem med
glæde i stedet for rejste børster. Denne træning mener jeg, bør laves på
alle hunde fra
hvalp til voksen hund. Hver eneste dag - for at forebygge problemer.
Hjælper denne metode ikke, bør du få ideer fra hundefolk, som kan
hjælpe. OBS! Hvis hunden er aggressiv over for fremmede, vil straf kunne
forstærke hundens adfærd, da hunden nemt kan komme til at forbinde de
fremmede med et ubehag.
|

Gider du lege?
Nix. Jeg ligger lige og sover.... Skrid!!
Årh.. jo, kom nu..
Jeg sagde NIX.... Så gå dog væk!
|
|
Husk i øvrigt, at hvis din hund reagerer voldsomt, når det ringer på
døren, vil din ophidselse og hævede stemme forstærke hundens ophidselse.
Prøv i stedet at lave en aftale med en bekendt, og gå så ud af
terrassedøren, når det ringer på. Hvis din, hund falder hurtigt til ro,
er det tegn på, at du selv er med til at hidse din hund op, når der
kommer gæster.
Alle hunde vil bruge aggression efter de
nedarvede regler, som gælder i naturen. Men det er
også vigtigt at vide, at alle hunde som viser aggressiv adfærd forinden
har sendt os en masse signaler, som ikke har været aggressive. Disse
signaler har været dæmpende, og dem kan du læse mere om på siden "Dæmpende
signaler".
Fejlagtig, hårdhændet behandling fra familiemedlemmer eller såkaldte
"eksperter"
kan også være årsag til, at hunden reagerer aggressivt. Hvis en
familiehund gentagne
|

Årh! Kom nu! Vær lidt frisk!
Jeg sagde NEJ! Så fat det dog!
|
|
skal man som forældre være ekstra opmærksom, når børn og hund er
sammen.
Jeg har en klar
holdning angående børn og dyr:
alle forældre bør lære børn at omgås hunde med ro og respekt. Jeg har
ofte hørt påstande om, at hunden "skal lære at finde sig i alt", men jeg
lægger ikke skjul på, at jeg finder
disse
holdninger tåbelige. Dels fordi disse holdninger ikke gør os bedre til at læse
hundens sprog. Dels fordi børn ikke lærer at omgås hunde rigtigt, hvis de er opdraget
til, at hunden skal finde sig i alt. Hvad nu, hvis ikke naboens hund har lært at finde sig i alt?
Hvem betaler så prisen?????
Hunden lever efter nedarvede og tillærte regler, som gælder hvad enten vi
kender til dem eller ej. Så indtil barnet er gammelt nok til at omgås
hunde med respekt er det forældrenes ansvar at stoppe eller
forhindre evt. kritiske situationer. En hund, der har snappet efter et
barn eller som har knurret ad et barn, og som derefter bliver aflivet,
er en fejltagelse og en beklagelig falliterklæring.
I modsætning til
mange andre mener jeg ikke, at hunden skal aflives, fordi den bliver
aggressiv - ofte er aggressiv adfærd et problem, der kan findes en
forklaring på. Og dermed et problem der kan løses.
Ved alle former for aggressiv
adfærd bør du dog søge hjælp hurtigst muligt. På siden Litteratur
og links kan du finde henvisninger til
blandt andet foreninger, hvor du kan få kontakt med hundefolk, som kan give råd
og vejledning.
|

Så kan du f....... lære det!!! Og næste
gang, jeg ligger og sover, så pakker du dig bare langt væk. Nå!!!
De fire nederste billeder viser, hvordan
tæven med stigende voldsomhed afviser hanhunden. Hunde bruger den grad
af aggressiv adfærd, som er nødvendig, for at få fred. Og aldrig mere
end det nødvendige!!!
|