|
Visse
problemtyper dukker op gang på gang, og mange hunde har problemer med at være
alene hjemme. Fælles for alle alene-hjemme problemer er, at de skyldes angst,
savn, utryghed og i enkelte tilfælde kedsomhed. At ødelægge er hundens måde
at reagere på, fordi den har det dårligt. Ikke fordi den er ulydig og prøver
grænser af. Det skal understreges, at straf
derfor er nytteløs; straf kan tilmed forværre problemet. Der skal ændres ting
i hundens hverdag, så hunden bliver tryg og kommer til at fungere hensigtsmæssigt.
Det er
hovedsagelig unge hunde, der har alene hjemme problemer. Oftest fordi
der er sket en fejl i træningen med at være alene. I løbet af hundens to første leveår gennemgår hunden
forskellige faser. I nogle af disse faser påvirkes hunden af
hormonforandringer, og særlig
pubertetsfasen - som ligger omkring 7-10 måneders alderen - kan give
problemer i forbindelse med, at hunden skal være alene hjemme. Hunden
vil som regel starte sin ødelæggelsesadfærd i forbindelse med disse
hormon-forandringer eller forandringer i hjemmets daglige rytme,
og det er
ret almindeligt, at |

Åhhh!! Hvor jeg savner ham.... Men hans jakke
trøster mig lidt. |
|
problemerne først begynder, når hunden er mellem 6 mdr. og 1 år gammel.
Også voksne
hunde kan dog pludselig få svært ved at være alene hjemme. En voksen hund kan
få alene-hjemme problemer i forbindelse med for eksempel flytning, dødsfald,
skilsmisse, rejse, nye arbejdstider eller andet, der pludselig forandrer hverdagen.
Hvis en tryg hverdag pludselig ændres, kan nogle hunde pludselig udvikle
problemer. Hunden er et vanedyr,og
specielt hvis man har en blød eller lidt følsom hund, kan ændringer i
hverdagen være nok til, at hunden føler sig usikker.
Og denne usikkerhed dæmpes ved, at hunden aktiverer sig selv - typisk
på inventaret. En
voksen hund der pludselig begynder at ødelægge, bør også undersøges af
en dyrlæge. Foruden ændringer i hverdagen har rigtig mange alene-hjemme
problemer med voksne hunde nemlig rod i smerte eller fysisk ubehag.
Gamle hunde kan også få alene-hjemme problemer, og det skyldes ofte
noget fysisk som tiltagende blindhed, døvhed eller anden manglende
orienteringssans. Andre mulige forklaringer kan være nedsat funktion i
hundens indre organer eller smerter. Skyldes problemet fysiske defekter,
bør man som ansvarlig hundeejer overveje, om aflivning ikke er den
mildeste løsning, da hunden reagerer, fordi den enten er bange eller har
det dårligt. Her skal vi tænke mere på hunden end på os selv
- og det er svært!!!!
Pludseligt opståede alene-hjemme problemer hos gamle hunde skal altid
medføre et besøg hos dyrlægen.
|

Og her er hans sko. Han er min helt, så jeg
bruger lige den, mens han er væk...

Hov! Sjovt toiletpapir. Så mange små stykker.
Finest!!! Hi, hi, som tiden går godt, når man laver konfetti til
nytårsaften......
|
|
En
anden hyppig årsag til alene hjemme problemer er, at hunden har adgang
til for mange rum. En hund, der er alene, kan ikke overskue et hus på
150 kvadratmeter og bliver derfor usikker. Luk af til en del af huset,
og lad hunden gå i to-tre rum. Hunden bør dog aldrig lukkes inde i kun ét
enkelt rum, da der så er stor
risiko for, at hunden får klaustrofobi. Klaustrofobi er en
angst-tilstand, som kan medføre, at hunden for alvor begynde
at ødelægge. Det er bedre
at forebygge end at helbrede, og det bedste du kan gøre, er at gøre
hvalpen/hunden tryg ved at være alene. Det er et stort arbejde, men det kan
betale sig at bruge megen tid på denne træning, hvis du lige har fået en
hvalp. Når din hund kan være alene i en time, er de værste forhindringer
overstået; det er nemlig inden for den første time, de fleste ødelæggelser
foregår. Dog kan du ikke springe fra en til otte timer - tiden skal langsomt
øges over en periode.
Læs mere om træning af en hvalp her: Træning i at være alene
hjemme i seks trin
|

Nu
har jeg hentet stolehynder, toiletpapir og sko. Men hvor er min far?
|