|
Hvis du
overvejer at anskaffe en hund, er der flere ting, der skal overvejes, før du
bestemmer dig for et køb. Først og fremmest skal du undgå
hundehandlere, som er beskrevet nærmere under
Hundehandlere. Hundehandlere
sælger mange hvalpe, men de sælger også voksne hunde.
Hvis du ikke bor alene, skal familien være enig om at
anskaffe en hund, og om hvilken hund det skal være. Er det "fars hund"
eller "mors hund"? Selv om der er flere i familien, som
"bestemmer" over hunden, vil hunden ofte knytte sig mere til én person
end til de øvrige familiemedlemmer. Hunden vil som regel knytte stærkere
bånd til den, som beskæftiger
sig mest med hunden, og selv om det næppe vil kunne mærkes meget i
hverdagen, bør der på forhånd være en aftale om, hvem der skal have det
overordnede ansvar for hunden. Ofte vil den, der ønsker sig en hund
automatisk blive den "ansvarlige", men hvis familiens børn ønsker sig en
hund, skal man lige spørge sig selv:
Er alle voksne indstillet på at lufte hund hver dag i al slags vejr?
Børns interesser skifter hurtigt, og hvis interessen for hunden falder,
er det forældrene, der står med opgaverne - og altid med ansvaret!
Er der en
fornuftig mulighed for at få hunden passet i ferien? Personligt er jeg
modstander af hundepensioner, og i højsæsonen er det heller ikke
sikkert, at der er plads. Og hvad gør man så?
Da hunden skal være en del af familien, er alle så indstillet på ekstra
rengøring?
Selv om naboen har en flot hund, som opfører sig perfekt i alle
situationer, skal man ikke blive fristet til at få en hund uden at have
tænkt det hele grundigt igennem. En hund er ikke et dyr, der altid passer sig selv i en hundegård eller et bryggers (selv om visse "eksperter"
har denne opfattelse). Hunden er et højt udviklet og socialt dyr,
som skal leve et aktivt liv sammen med sin flok eller sin familie, så tænk alting
grundigt igennem før købet.
Hunde, som er anskaffet til at leve i hundegård, bryggers eller udhus har fået forkerte
ejere, der ikke har forstået, hvad en hund har brug for.
Et bryggers og et udhus er glimrende til opbevaring af døde ting, som
bare kan slukkes, når man er færdig med at bruge dem. Hunden
er derimod et rovdyr, som ligger meget højt i fødekæden. Det
betyder, at den har meget få, naturlige fjender, og at den stiller krav,
for at få tilfredsstillet sine daglige behov. Nogle racer
har behov, som skal opfyldes hver eneste dag, hvis man vil undgå
problemer med hunden, og en del hunde udvikler problemer, fordi de har
fået ejere, som ikke har indset dette. Hvis man som hundeejer betragter sin hund som en ting, er det
naturligvis let at fjerne "problemet", da en aflivning er
relativt billig. Det sker hver eneste dag. Trods oplysning om hunde,
findes den slags hundeejere stadig,
men de er ikke værdige til at beskæftige sig med levende dyr.
Hvis du er seriøs hundeejer, og
derfor er indstillet på at lave noget sammen med hunden hver dag, kan
du så overveje næste del af planlægningen.
Stor eller lille hund? Hundens størrelse er et temperamentsspørgsmål, og er op
til dig, men har du ikke bil, er en lille hund lettere at have med sig end en
stor. Små racer kan være i en taske, hvis du skal med bussen. Store racer fylder
godt i lejlighed og hus, og de kræver ofte mere rengøring, da 60 kg hund kan
slæbe mere skidt ind end 4 kg hund kan. Store hunde spiser
naturligvis mere end små, og er derfor også dyrere at gøre mætte.
Korthåret,
ruhåret eller langhåret? En langhåret hund har en herlig pels, hvis man skal
rode i den med fingrene, men lange hår slæber også mere skidt ind i huset, end
en kort pels - især forår og efterår. Til gengæld er hår fra korthårede racer
næsten umulige at få ud af møbler og af bilens indtræk. Ruhår fælder ikke, men
de skal jævnligt trimmes, og det er en tilbagevendende omkostning, hvis ikke man
kan selv.
Racehund eller
blanding? Der kan siges for og imod begge. Ved køb af en blandings-hund
kan der være en vis usikkerhed om, hvordan hunden bliver som voksen. Du kan ofte
ikke se begge forældre, da hanhunden ikke altid er kendt. Blanding mellem visse
|

Der
er intet problem i at få en blanding. Man skal bare - som ved alle
hundekøb - se sig godt for og være sikker på, at man vælger den rigtige
hund.

Hvis man er født som Labrador, er lykken at hente en pind eller en bold.
Bliver man våd, er det bare endnu sjovere.

Schæferen er oprindelig en hyrdehund. Den kræver en del arbejde, men den
er trofast over for sin familie og en fremragende familiehund, hvis dens
behov bliver dækket. |
|
racer giver ikke altid et godt resultat, da racernes egenskaber ikke
harmonerer med hinanden. Der er også en risiko for, at hvalpene er "et
uheld", og at de derfor har fået mangelfuld pasning. Kontroller, at
hvalpene er
behandlet mod
orm, at de er
dyrlægekontrollerede, at de er loppefri og i god foderstand.
Vær kritisk! Sæt dig også ind i de enkelte racers egenskaber. Finder du
ingen kritiske punkter, er der intet i vejen for at købe en blanding...
Ved racehunde, er der en vis sikkerhed for, at hunden har nogle bestemte
egenskaber, som hos f. eks. jagt-, brugs- eller hyrdehunde. At der avles
på racens brugsmæssige egenskaber, er dog ingen garanti for at hunden
bliver til det, du forventer af den. Afhængig af kennel kan du dog
forvente, at hvis du køber en fårehund, vil den være interesseret i får
og kvæg (fx. Bordercollie). Hvis du køber en jagthund, vil den være meget
interesseret i jagt og have et udpræget jagtinstinkt på fx. fugle
(Hønsehund, Breton). Schæferen er oprindelig hyrdehund, men betragtes i
dag som alsidig brugshund, og bruges blandt andet af politi, toldvæsen og
beredskabet. Afhængig af, hvor du køber hvalpen, bør du regne med, at
sådan en hvalp vil kræve en del arbejde for at trives. Det er derfor altid vigtigt,
at du sætter dig ind i, hvilke behov den race, som du ønsker dig, har.
Anerkendte
kenneler kan have store løbegårde med hvalpe, som lever uden tilstrækkelig
menneskekontakt. På en stor kennel med mange hvalpe, vil der ikke være
mulighed for den samme menneskekontakt pr. dag, som der vil være ved et
køkkenopdræt eller en
kennel med kun ét par forældre-dyr. Der er også stor forskel
på, om kennelen opdrætter hunde til udstillingsformål eller om kennelen
avler på racens brugs-egenskaber. Hvis der kun avles på udseende, kan
man som køber risikere, at få en hund, hvor opdrætteren har glemt at
tage hensyn til
hundens mentale (psykiske) egenskaber. Det har vist sig, at denne avl i
høj grad kan give problemer for en hundeejer og hans eller hendes hund.
Læs mere under Etik i hundeavl.
|

West Highland White Terrier er utrolig
populær. Det er en dejlig hund, men man skal være klar over, at denne race
kræver en del arbejde, for ikke at blive en lille plage. Hundehandlere ved
også, at racen er populær, så pas på ved køb!! |
|
Mange racer er
avlet til at bestemt formål, og kan du ikke tilbyde hunden de opgaver, den er
avlet til, kan du få problemer. Brugshunde, jagthunde og hyrdehunde er få
eksempler på racer, som stiller krav til udfordringer og motion, og hvor et grundigt forarbejde vil spare mange
skuffelser.
Uanset hvad du køber, og hvor du køber, skal hvalpene under alle omstændigheder være
ordentligt socialiserede på mennesker og tage kontakt med dig, når de ser dig.
Der er flere forskellige sygdomme, der er arvelige, og nogle racer er
disponeret for
særlige sygdomme. Spørg evt. en dyrlæge - eller andre der kender racen -
til råds, når du har bestemt dig for en race.
Han eller
tæve? Hanhunde har som regel større tendens til at prøve grænser af end
tæver, og kan nogle gange blive en udfordring. Et godt lederskab er afgjort
en fordel i omgangen med en hanhund. Omvendt kan en blød tæve blive
trykket og nervøs, hvis du har temperament (temperament har intet med
lederskab at gøre. Se: lederskab), eller hvis der er
voldsom aktivitet og leg i hjemmet.
Dernæst skal du være opmærksom på, at tæver
kommer i løbetid ca. to gange om året, og at der så kan komme
blodpletter på gulvet (eller i møbler!!!). Tæver kræver derfor af og til
særlig rengøring. Hanhunde kan til gengæld let få lyst til at strejfe,
og hvis naboens tæve kommer i løbetid, kan han forsøge at bryde ud eller
begynde at hyle som en ulv.
Der er mange overvejelser, som skal være sat
på plads, før du kører ud og kigger på hvalp første gang. Disse
overvejelser er utrolig
vigtige for at give hvalpen en god start i livet. Men når de er på plads, og den
rigtige hvalp er valgt, ligger der mange gode år fremover sammen med
hunden - til glæde for alle i familien. Læs mere her
om anskaffelse og valg af hvalp |
|