|
| |
- hundens
dæmpende signaler
post@familiehund.dk
Tilbage til siden om adfærd
Tilbage
til siden om sprog
|
Hunde har et
omfattende signalsprog, og bruger sit kropssprog til at kommunikere med i langt højere grad end mennesker. Der er nogle få signaler, som alle
hundeejere bør kende til - først og fremmest de pacificerende (dæmpende)
signaler, som hunden kan vise hvis:
- den føler sig presset eller truet (af
andre hunde eller mennesker)
- der er optræk til konflikt mellem to
individer (mellem to hunde eller mellem hund og menneske)
- den kommer i en situation med indre konflikt (for eksempel hvis hunden
er i en situation, der stresser den).
Dæmpende signaler har det formål at undgå,
at andres vrede/aggressivitet opstår eller at dæmpe en trussel/aggressiv
adfærd. Signalerne bruges ofte mellem hundene indbyrdes, og fungerer her
som regel som de skal, men når hunden bruger dæmpende signaler over for
mennesker, går det ofte galt, fordi vi overser signalerne, eller ikke forstår deres betydning. Vi mennesker tænker ofte "sort/hvid" eller
"rigtig/forkert". For eksempel hvis en hund knurrer ved madskålen. Så
handler den "forkert", og så skal den straffes. Men desværre forsvarer
hunden bare sin mad, og hvis vi straffer den, bekræfter vi bare dens
bange anelser. Men før hunden knurrer har den vist mange dæmpende
signaler, som vi har overset. Hvis vi bliver ved med at true hunden
med at tage dens mad, tvinger vi hunden til at skifte fra dæmpende
signaler til truende signaler. Hundens reaktion er sund og naturlig -
men er vores???? Når jeg holder kurser, plejer jeg at sige, at hvis vi
mennesker er så glade for hundemad, at vi er nødt til at tage mad fra
hunden, så kan vi selv købe en sæk foder, som vi kan spise....... MEN
LAD HUNDEN SPISE I FRED!! Det vil vi mennesker jo også gerne have
lov til, ikke?
Dæmpende signaler og signaler om
underlegenhed hænger tæt sammen, og bruges i forskellig grad afhængig af
situationen.
I naturen er der nogle regler, som aldrig må overtrædes, og her kommer
blandt andet de dæmpende signaler ind. Hvis hunden viser et dæmpende
signal, vil en voldsom eller aggressiv adfærd være et brud på alle
regler. Bryder vi reglerne, vil hunden miste tilliden til os og troen på
os. Sker det, vil det være meget svært at kunne bruge sin hund til
noget, da den til en hver tid vil holde afstand til os. Fysisk afstand,
hvor hunden ikke nærmer sig mennesker, er et tegn på, at det er gået
helt galt, |
Bulldoggens stirren
får Schæferen til at lægge ørene tilbage og kigge lidt til siden for
at undgå en evt. konflikt.
En
Labradorhvalp undgår her konfrontationer ved at hyperventilere
(svede) med lange mundvige og tilbagelagte ører. |
|
men mange hunde
lever blandt os, uden at forstå, hvordan vi handler. De er blandt os,
fordi de ikke har noget valg, men vi har opført os, så hunden ikke aner,
hvor den har os. Den har ingen tillid, og tøver med at komme, når vi
kalder osv. Selv om hunden virker ulydig, er der faktisk tale om, at
hunden er usikker på os, da den ikke kender vores spilleregler.
Du kan opleve, at hunden kommer hen til dig, tager kontakt og derefter
vender bagdelen til. På hundesprog betyder det venlighed – hunden vender
nemlig tænderne væk - og fortæller dermed, at den ikke vil angribe. Det
er en helt normal adfærd, når der er ro i flokken. Man kan kalde det en
"hyggeadfærd" i menneskesprog, og adfærden ses typisk på den tid, hvor
fjernsynet er tændt, og I sidder i sofaen.
Hunden lægger sig ned på forbenene og står op på bagbenene. Det er en
legestilling – hunden inviterer til leg. Ser du adfærden, når du kalder
på din hund, er den ikke ulydig men utryg, og den forsøger at dæmpe din
vrede.
Hvis hunden har tilbagelagte ører samtidig med, at den har lange
mundvige og glat pande, kommer den til at se ud som en hvalp. Det
hvalpede udseende sender signaler om underkastelse og "forsvarsløshed".
Hunden fortæller, at den er hvalp, og at DU bestemmer. Det samme gælder,
når du kommer hjem til en "vild" hund, der
har været alene hjemme. Her vil enhver straf og skældud forstærke
hundens lyst til at behage - at være hvalp - og hunden vil blive mere
vild. Her vil straf også bryde alle de regler, som hunden er født til at
forstå. Man er ALTID glad, når man mødes. Og venlighed skal
accepteres af alle.
Når to hunde mødes, vil den ene eller begge nærme sig hinanden og
derefter begynde at snuse i jorden. De holder øje med hinanden, men
lader som om, at de har travlt med at snuse. Denne adfærd skal fortælle,
at modparten kan slappe af. Adfærden kan ses over for mennesker, hvis
hunden har erfaring for, at den bliver skældt ud, når den kommer hjem
efter at have været væk længe. Hvis din hund kommer langsomt hjem, når
du kalder eller ligefrem begynder at snuse i jorden, er der noget galt i
træningen, |
 www.alphagruppen.com En
ulv går ned i legestilling.  |
|
da hunden signalerer, at den forventer ”et angreb” fra dig.
Du skal genopbygge hundens tillid til at komme hjem uden frygt.
Standser hunden op og snuser, samtidig med, at den holder øje med dig,
skal der kaldes på hunden med lys og venlig stemme. Hvis hunden derimod
bare snuser uden at se dig, kan du roligt skrue "bissen" på. Men da
dette er et klassisk problem, er det meget vigtigt, at du læser din
hunds signaler, for tager du fejl, kan det medføre, at din hund mister
tilliden til dig, og så kan du for alvor få problemer med din hund.
Billederne her viser unge dyr/hvalpe, som
slikker i mundvige og ansigt. Det er en naturlig adfærd, som er et levn
fra hvalpetiden. En hvalp, der slikker forældrene i mundvigene, starter
en brækrefleks, der får forældrene til at gylpe mad op til hvalpen. Vi
ser samme hvalpeadfærd hos vores familiehund, når den underkaster sig og
fortæller, at vi bestemmer. Hunden søger vores ansigt, for at slikke og
formilde os. Når hunden slikker sig om munden, er det også et dæmpende
signal, hvis det sker i forbindelse med kontakt med os.
Direkte øjenkontakt og at løbe direkte mod en anden, er i hundeverdenen
en trussel. Især ved helt unge hvalpe ses det ofte, at de løber andre i
møde i en bue. De undgår at løbe direkte mod målet for ikke at signalere
trussel. Adfærden forsvinder ofte over for mennesker, når hunden
bliver ældre på grund af den måde, vi træner på. Hunden lærer at løbe
direkte mod sit mål, og det er en tillært adfærd.
Hvis hunden logrer med halen men ellers ikke viser glæde, er det et tegn
på venlighed. Dette gælder dog ikke, hvis hunden logrer med høj
haleføring i små
"stramme" bevægelser. Dette er et tegn på
anspændthed, evt. usikkerhed eller dominans.
Undtaget er racer med naturlig høj haleføring og oprullet hale.
Smasken er et levn fra hvalpetiden. En diende hvalp smasker højlydt, og
smaskelyde/hvalpelyde er et dæmpende signal, der skaber ro og
afslappethed. Du vil kunne iagttage smasken hos din hund i mange
situationer, for eksempel når den |
Snusen kan ses, hvis en hund forsøger at
dæmpe en trussel. Schæferen tager direkte øjenkontakt, men da terrieren
ikke vil provokere, snuser den ivrigt i jorden for at undgå øjenkontakt
og konflikt.

www.alphagruppen.com
En
hvalp sender dæmpende signaler ved at slikke en voksen ulv i
mundvigene.
www.alphagruppen.com Her
ses den samme adfærd over for mennesker.
|
|
lægger sig til at sove.
Gaben er ikke en direkte hvalpe-adfærd, men kan iagttages på samme måde
som smasken. Hvis du stiller et krav til din hund, og den gaber, kan du
være sikker på, at hunden finder situationen ubehagelig, eller at den
ikke forstår, hvad den skal. Hvis du skælder din hund ud, og den så
gaber eller smasker, skal straffen ophøre. Disse signaler betyder
nemlig, at hunden ser dig som overlegen - evt. en trussel, og den prøver
at formilde dig.
Hvis hunden har kontakt med et menneske
eller en anden hund, og den så slikker sig om munden er det også et
dæmpende signal. Hvis hunden får skæld ud, og den slikker sig om munden,
er det et tegn på, at hunden har forstået. Den viser, at den har
accepteret, at du er den stærkeste.
Som ved snusen, kan man ofte se, at især når unge hunde mødes, går de
nogle meter mod hinanden, hvorefter den ene eller begge lægger sig ned.
Denne adfærd vil ofte ende med en jagtleg. Endnu et dæmpende signal, da
en hund, der ligger ned, ikke kan angribe. Jagtlegen er i øvrigt et
fredeligt middel til at finde ud af, hvem der er den stærkeste.
|

Et typisk dæmpende signal. Hunden slikker sig om munden, lægger samtidig
ørerne tilbage og har glat pande (hvalpe-udseende).

www.alphagruppen.com
En ulv har lagt sig for at fortælle, at den ikke vil angribe.
|
|