|
| |
- etik i hundeavl
post@familiehund.dk
|
Selektiv
avl betyder, at vi mennesker udvælger bestemte individer til avl. Problemet med denne type avl ligger i, at udvælgelsen sker ud fra menneskets behov og
ønsker. Naturens udvælgelse af sunde og stærke individer
glemmes eller tilsidesættes. Og da naturen altid "vælger" de individer, som er bedst egnet
til at overleve, skaber den selektive avl nogle problemer - ikke mindst
for vores familiehunde.
Der er i dag en række alvorlige bivirkninger ved selektiv avl, og det
ville være ønskeligt, om opdrættere i større udstrækning satte mentale
(hjerne- og |
 |
|
nervemæssige) samt fysisk sunde hunde højere
på ønskelisten. Når der avles på hundens
udseende alene, er hensynet til hundens fysiske og mentale egenskaber overset. Der findes heldigvis stadig mange opdrættere,
som avler både fysisk og psykisk
sunde hunde, men som køber skal man desværre ofte lede blandt jagt-hunde eller brugshunde, for at
få en vis garanti for at have købt en velfungerende hund, da mange
hunde, som kun er avlet med udstilling for øje, har adfærdsmæs-sige
og/eller fysiske
defekter. Jeg
mener dermed ikke, at man skal gå tilbage og avle på ulve. Uanset, hvad der
skrives på nettet, er ulve og hybrider (krydsninger mellem ulve og
hunde) absolut kun for mennesker med særlig erfaring og specielt stort
indblik i, hvordan en hund og en ulv fungerer! Foruden erfaring kræves
også masser af plads.
Men med hensyn til udstillingshunde har jeg
desværre gennem årene mødt
udstillingshunde, der har været ude
af stand til at arbejde sammen med mennesker eller været ude af stand til at være sammen med
andre hunde. Deres mentale egenskaber er blevet tilsidesat til fordel
for et bestemt udseende. Disse hunde opfylder et bestemt krav til
udseende, men de har mistet deres natur. |
Trods risikoen for at få problemer med
dårlige hofter valgte jeg sidste gang at få en grå schæfer - en brugshund.
Til-med en brugt hund på knap 2 år. Han blev 13 år, og han var aktiv, kvik
og smertefri til det sidste. Han levede uden problemer som familiehund,
til trods for, at han ikke havde nok at lave. Han viste sig som en pragtfuld
hund, der tilpas-sede sig alle udfordringer i livet.
God avl betaler sig, og jeg sender en stor tak
til de kenneler, som avler på hundens sind frem for hundens udseende.
Jeg fik en hund, som ville blive kasseret på alle udstillinger, men er det
vigtigere end en velfungerende hund uden fysiske defekter? Jeg ville ALDRIG
bytte min familiehund for en hund, der kunne vinde en udstilling! |
|
Dertil kommer alle de hunde, som på grund af
avl har fysiske problemer: Kronisk (vedvarende) betændelse i ørerne
eller hofteledsdysplasi (dårlige hofter), spondylose (sammenvoksede
ryghvirvler), diskosprolaps (udfald af bruskskive mellem ryghvirvler), catharact (arvelig blindhed) eller
medfødt
besvær med at trække vejret på grund af et deformt hoved. Mennesket har
desuden skabt racer, hvor hundens øjne kan springe ud af hovedet, hvis hunden bliver
tilstrækkelig ophidset. Hunde, som lider af kroniske svampe-angreb på grund af
dybe hudfolder i hovedet eller på kroppen. Hunde, som har tilstoppede tårekirtler og konstant væskende
øjne. Hunde, som har så deforme kæber, at de har problemer med at æde. Hunde, som skal føde ved
kejsersnit, da vi mennesker har avlet dem så deforme, at de ikke kan
opfylde naturens vigtigste formål: at føde deres eget, levedygtige afkom.
En del af disse kan heller ikke parre sig naturligt, men skal insemineres
dvs. befrugtes kunstigt. Racer, som har problemer med et eller flere af
ovenstående problemer, er blandt andet: Schæferhund, gravhund,
retrievere, fransk bulldog, engelsk bulldog, shar pei, mops. Mops er nok
en af de racer, som i forhold til dens forfader - ulven - viser de
fæleste eksempler på, hvordan mennesker kan ødelægge et dyrs naturlige
egenskaber gennem selektiv avl. Mopsen kan have problemer med at æde,
med at føde, endda med at parre sig naturligt, den har problemer med
tårekirtler, og den er ude af stand til at logre med halen. Dens kranie
giver ringe støtte for øjen-æbler, og der er tilfælde, hvor hundens øjne
er faldet ud af øjenhulerne ved ophidselse.
Det er svært at holde af hunde, respektere
arten og samtidig have forståelse for denne type avl.....
Derfor jeg har heller ingen forståelse
for opdrættere, som anser en rød roset på en DKK-udstilling som værende
vigtigere end et sundt, godt og smertefrit hundeliv!!!
Ovennævnte form for avl kan
kun fremkalde min dybeste foragt!!!
Men desværre sker det hver eneste dag med accept fra Danmarks største hundeforening,
Dansk Kennel Klub. Denne forening har naturligvis både etiske regler og
hvalpelister, men på hvalpelisterne findes hvalpe, som får et
liv i smerte og ubehag. Det virker paradoksalt, at Dansk Kennel Klub har etiske
krav og samtidig accepterer, at deres opdrættere avler hunde med
smertevoldende defekter.
En del af de racer, som er avlet med udstilling for øje, må leve med
lidelser, som grænser til overskridelse af dyreværnsloven. Loven er
bredt formuleret, og hundene betaler prisen!!
|

Sød og dejlig hund, men desværre også et
eksempel på, at menneskers avl har slået igennem. Denne race kan have
problemer med at æde og med at føde. Racen er også kendt for at have
vejrtrækningsproblemer i forbindelse med fysisk aktivitet. |
|
Ovenfor er kun nævnt nogle få racer, som
lever med skavanker, men listen af racer er langt større. Stort set
findes der ikke en race, som ikke har en fysisk eller mental defekt. Og
som mennesker bør vi skamme os over at have skabt disse tilstande!!!
Trods en udbredt oplysning om dyrevelfærd,
er denne form for skandaløs og kritikløs avl hverdag i Danmark. Der
findes desværre stadig en overvægt af kenneler, hvor hunde avles kun med udstilling for
øje. Tilmed er nogle af disse kenneler så store, at de kan sidestilles
med hundehandlere - hundefabrikker, hvor |
|
|
penge er
vigtigere end hundene. Det giver nemlig anseelse og indtjening at få præmie for en udstillingshund. Til gengæld kan man som køber
opleve, at hundene går i
små bure i tre etager og sjældent kommer ud. Menneskekontakten er
katastrofal mangelfuld, og det resulterer i dårlig socialisering af hvalpene. Hundene
ser muligvis ud som DKK (Dansk Kennel Klub) og FCI (Fédération Cynologique
Internationale) ønsker, men disse hunde er stadig rovdyr, og de har
aldrig lært at leve i en flok på den rigtige måde. Når sælgeren
fokuserer på udstilling frem for på hundens behov, bliver det køberen, der betaler prisen.
Der sælges hver dag hvalpe, som aldrig vil
kunne fungere godt - og slet ikke i familier, hvor de dagligt skal leve
blandt mennesker med en fortravlet hverdag og evt. med små børn. Køber
man hund på en kennel, som udelukkende fokuserer på udstillingsmæssige
egenskaber, er der derfor en risiko for, at man køber en hund, som
mangler grundlæggende socialisering (dvs. tilvænning til mennesker,
miljø og |

En race, der ikke længere er i stand til at
æde normalt har efterladt denne madskål efter forgæves at have jagtet
den sidste mad. Hunden er avlet deform på grund af menneskets sygelige trang til at
forandre naturen. |
|
andre hunde), og hvor hundens psykiske egenskaber er
tilsidesat til fordel for et bestemt udseende.
Kigger man på de kenneler, som er godkendt af Dansk Kennel Klub, finder
man selvfølgelig mange ansvarlige opdrættere, men jeg vil påstå, at
nogle af de godkendte kenneler har et alvorligt etisk problem. Nogle af
disse opdrættere bør absolut overveje balancen mellem indtjening,
anseelse, præmiering og dyrevelfærd en ekstra gang.
Dansk Kennel Klub kan i kraft af sin position sætte etiske
retningslinier for avl på hunde. Naturligvis er DKK underlagt de
internationale regler, som er fastsat af FCI (Fédération Cynologique Internationale),
men gennem min erfaring i mere end 20 år, er det desværre mit indtryk,
at DKK ikke i tilstrækkelig grad har gjort brug af sin indflydelse med
hensyn til forholdet mellem udstilling, etik og avl. Der avles hver dag
hunde med alvorlige defekter - og det godkendes STADIG af Danmarks
største udstillingsforening hver eneste dag.
Anerkendte kenneler, som kun avler på
udseende, kan og bør kritiseres. Men endnu værre er det, hvis man
køber hund hos en hundehandler. Hundehandlere avler nemlig kun med et eneste
formål for øje: at tjene penge. De kalder sig ofte hundeformidlere, men
formidler ikke hunde. De avler selv i stor stil og tjener |

Quintoz's far blev
16 år gammel til trods for, at han hele sit liv arbejdede som brugshund.
Et liv, som stillede store krav til hunden. Quintoz er her fotograferet
i en alder af 12 år og 11 dage. Stadig frisk og klar til leg. Smertefri
og med de fineste knogler. Quintoz var absolut af god og seriøs avl. Hvis
bare alle ville avle hunde som Quintoz..... |
|
penge. Men de "glemmer" at fortælle køberen,
at deres hvalpe ofte har orm, lopper, øremider og andre fysiske
skavanker. De "glemmer" også at fortælle, at deres hvalpe ofte kan være
fjernet fra moderen ned til en alder af fire uger!! At de kan være
importeret i små bure på en lastbil eller smuglet ind i landet pakket i en sportstaske med benene strippet
sammen, så der er plads til flere hvalpe. De hvalpe, der overlever
smugler-turen, sælges i Danmark for flere
tusinde kroner til danskere, som er interesserede i at få en hund. Denne
type hvalpe bliver sjældent gamle, da de ofte har sygdomme og store
adfærdsproblemer.
Hundehandlere er nærmere beskrevet på linket
anskaffelse af hvalp.
Køber man hund hos en anerkendt opdrætter (dvs. en kennel, som er
godkendt af DKK), er der en vis garanti for at få en hund, som har en
fornuftig genetisk (avlsmæssig) baggrund, og som derfor kan få en god start i livet.
Men afhængig af race kan der være stor forskel på hundens
udstillingsmæssige egenskaber og dens muligheder for at fungere som en
god familiehund!
Som køber skal du derfor altid være
MEGET
kritisk, da ethvert køb af en
hvalp vil kunne medføre store omkostninger på længere sigt - både
økonomiske og følelsesmæssige.
Som hundeejer har
du et ansvar i valget af din hund. SÅ TÆNK DIG GODT OM, FØR DU KØBER
HUND.
|
|
|