Hjælp - min hund er helt umulig

SPØRGSMÅL:

Jeg ved ulvetime er naturligt .... men det her er mere end vi har prøvet med vore tidligere hunde. Ind i mellem bliver den ikke til at styre... den virker nærmest som en anden hund i den tid.

Hele dagen går rigtig fint og vi følger træningsprogrammet, men typisk en time før sengetid, styrter hvalpen rundt og bider ret voldsomt i møbler og ben, fødder og hvad som helst - hopper op i møblerne og rusker puder og flår i knapper i sofaen.
Vi løfter den (uden skæld ud) ned (i nakkeskindet), men så skal man passe på fingrene da den vender sig straks og snapper og/eller springer op igen...

Vi prøver at interessere den for andet end at bide os eller møblerne, men uden stor succes. Den er slet ikke interesseret i legetøj kødben, gulerødder og knapt nok godbidder, som i så fald skal falde hvert minut indtil den falder søvn og sover godt nok til næste dag, hvor det gentager sig.

Hvad gør vi? Er en vandpistol en løsning?

SVAR:

Nej en vandpistol er ikke løsningen.

Der er flere løsninger – den første kræve tålmodighed
Hvis I giver den opmærksomhed når den ”flipper ud” – så opnår den jo det den vil, nemlig at blive set og leget med. Du tænker måske, at når du tager den i nakkeskindet og bære den ned af sofaen, så er det opdragelse, men for din hund er det sjov leg – yeahhhhhh :-) Så første metode er totalt at ignorere det du ikke vil have – ikke se den, ikke røre den ikke tale til den. Når den er færdig med at ”flippe ud” efter 30 minutter, og til sidst giver sig hen, så kan du forsigtigt belønne. Men stille og roligt, for den er som en spændt fjeder – for meget ros – så er vi igen i gang med legen. Det kan være barskt, men det virker hurtigt, hvis bare I er 100% konsekvente.

Et quick-fix er at lære den at være i et bur i stuen. Når den begynder at tåge rundt, så lukker du den stille og roligt ind i buret, og ignorerer den, indtil der er ro. Så lukker du lågen op, så den kan komme ud, hvis den har lyst. Du må dog ikke købe et bur og så starte med at lukke den ind – det skal trænes med din hund – i små doser, når alt ånder fred og idyl. Du kan først bruge løsningen med et bur, når din hund elsker buret, fordi den forbinder det med noget dejligt – det må ALDRIG være et sted til straf og ydmygelse!

En anden metode er at du sætter en lille line på hunden, en tynd katteline. Når så den sætter gang i løjerne, så kan du ved hjælp af linen, stille og roligt vise hunden ud i bryggerset eller et andet rum til time-out. Når der er ro ( der kan gå lang tid de første gange) så lukker du døren op, og belønner. Hver gang den speeder op, tager du så konsekvent linen, og viser den ud stille og roligt i time-out. Men husk det ikke er en straffeaktion, men en henvisning. Du skal forhold dig neutral og ikke vise irritation eller vrede – bare stille og roligt føre hunden væk. Du må ikke hive den afsted i linen, men stille og roligt vise den vej, guidet af linen.

Møde hunde på gåturen

SPØRGSMÅL:

Felix er et kryds mellem schæfer og kongepuddel og er ca. 1½ år gammel. Der er MEGET krudt i ham, og Felix stress-spand ikke er så stor, da han hurtigt kører op og bliver balstyrisk.

Jeg kan rigtig godt lide din tilgang til hundetræningen, og det har bekræftet mig i, at det i høj grad er hjernen, der skal stimuleres. Det har nu heller aldrig været muligt at gå flere ture om dagen med min hund, da vores gåture er meget udfordrende.

Jeg har det problem at Felix, ikke kan gå forbi en anden hund uden at gø og trække voldsomt - det samme gælder i mødet med fremmede mennesker. Jeg har prøvet at distrahere Felix med godbidder/bolde eller ved at vende om, når vi møder en anden hund, men han reagerer ikke på det. Jeg kan se på Felix, at halen i begge situationer altid logre, og særligt når vi får gæster/møder fremmede på gaden er han så glad, at han ikke ved, hvad han skal gøre andet end at gø og trække.

Jeg forsøger nu med godbidder at træne ro og mere kontakt ud fra dine videoer, ved at stå i haven og skabe kontakt, og ved at tage Felix med ned på en bænk i den lokale by, skabe kontakt og bare sidde og kigge på livet. Jeg er bare så træt af den evige frygt for at møde andre hunde på min vej.

SVAR:

Alt det du beskriver skal som udgangspunkt trænes, når du IKKE har brug for det. Det som i hvert fald skal etableres er, at du skal være mere interessant, end det der sker foran dig. Er din hund ivrig for mødet med andre mennesker, så er det jo et minde den har fra lille hvalp, hvor alle og enhver altid kommer og spørger må jeg røre hunden. Vi er vel gode mennesker, men vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at være så venlige. Hvalpen trænes jo i, at når den trækker i retning af en anden person, så vanker der nus klap og endda godbidder ind i mellem. I den periode, hvor du træner hvalpen, så er svaret altid nej jeg er ved at træne.

Du skal i gang med at træne tillidsøvelser. Felix skal lære at det er hos dig der er sjovt, og ved den andet menneske eller den anden hund. Disse øvelser skal du starte i din egen have, eller der hvor du oplever mindst stimuli. Så flytter du langsomt øvelserne ud i lidt mere støjende omgivelser, mens du holde fast i de gode lege, som du finder under menupunktet tillidsøvelser. Så kommer det stille og roligt. Det du gør med at vende om er ok i situationen, og du må aldrig lade Felix komme i mål med at trække sig hen til en anden hund - du skal vinde hver gang, og det skal helst være med løs line og en masse sjov i dit selskab, at det lykkes.

Alene hjemme i bur eller ej

SPØRGSMÅL:

Der er flere der råder os til at anskaffe os et bur til at hunden kan være i om natten og når vi ikke er hjemme, altså sådan et tråd bur. Det er vi ikke meget for. Vi er klar over, at hunden har brug for et sted, hvor den kan trække sig tilbage og há 'helle', hvis det bliver for meget med børnebørnene og sådan noget. Vi føler det bare som om den kommer i fængsel, hvis den bliver lukket inde i et bur.

Vi har til vores gamle hund altid haft en kasse, sådan en med en rør ramme og stof uden om og så noget net i siderne så den kan se ud og følge med. Vi har altid haft den ene ende helt åben, og den gamle hund gik bare ind og lagde sig der, når den ville há fred.

Der har aldrig været nogle af vores hunde der har ødelagt noget i hjemmet, hverken når de var alene i lang eller kort tid, så vi ville jo håbe at vi ikke skulle 'fængsle' vores lille Zif når vi får hende hjem.

Jeg har taget 2 ugers ferie, når vi har hentet hende og min kone går hjemme hver dag, men vi skal jo lærer hende, at være alene hjemme.

Hvad er dine tanker om dette?

SVAR:

Jeg er lidt i to retninger her. Alene hjemme i et bur er no-go i min verden. Til gengæld kan det være en god løsning, når I får hvalpen hjem, at lære den, at det er rart at være i et bur. Gerne det bur, som I kommer til at anvende i bilen. Træn det som noget godt. Hav buret i stuen, når I ser TV – lad Zif bruge den som sin kurv, flyt buret til soveværelset når I skal sove, så Zif kan sove i buret sammen med jer. Når Zif er i buret i stuen, så lad være med at lukke lågen, men gør det frit for ham at komme ud og ind. Om natten er det en fordel, at lukke lågen, for så bliver der ingen uheld. Men brug de første 14 dage på at træne buret, og gør det til verdens bedste sted, med godbidder inde i buret osv.

Ved at gøre det med det bur I skal anvende i bilen, så opnår I den bonus, at Zif vil være helt tryg ved at køre bil, fordi han kender buret, og forbinder det med gode oplevelser.

Impulskontrol

SPØRGSMÅL:

Vi har en 11 måneders boxer tæve Wilma, som er en mentalt stærk hund med mod på livet. Vi er vel forholdsvis erfarne hundeejere og har haft lidt forskellige slags hunde igennem tiden men aldrig en boxer.

Siden 4 måneders alderen har primært jeg haft problemer på gåturene, hvor hun, ud af det blå, pludselig bliver meget voldsom, springer op, knurrer, napper og virker meget tændt. Jeg kan beskrive en situation fra i dag, hvor hun får lang line på. Det går godt, indtil jeg forhindrer hende i at spise nogle hestepærer på skovstien. Hun bliver meget voldsom igen, og den eneste mulighed i den situation, som jeg har er at træde på snoren, så hun ikke kan hoppe op. Det tager nok omkring 10 minutter, før jeg har ro på hende igen og kan gå videre.

Generelt hopper hun over i denne meget ophidsede tilstand, hvis vi vil forhindre hende i noget eller blot tager fat i hendes halsbånd. Vi har ikke problemer med at tage ting fra hende eller røre hendes madskål.

Jeg har overvejet, om hun faktisk bliver stresset, og at det udløser denne adfærd. Jeg er også ret sikker på, at det er mig, som begår en fejl i situationen. Hvad gør jeg?

SVAR:

Ja en Boxer er jo den meste fantastiske hund, og også den perfekte familiehund. Det er godt I har tjekket dens behov for stimulering, for på det punkt adskiller en Boxer sig lidt fra de fleste hunderacer. Den adfærd du beskriver, i forhold til hestepæren, giver mig måske et hint om et indsatsområde. En Boxer skal virkelig se dig som sin leder. Ikke i en autoritær forståelse, men som den, der kan vise vejen og løse problemer. En Boxer er jo på mange måder sin egen herre, og kan være svær, at få til at gå væk fra en hestepærer, hvis det lige er det, der fylder i hovedet på den, eller duften bare er uimodståelig. Den adfærd er ikke stress, men nærmere kom nu - lad mig få lov - lad mig få lov. Du kan godt stå på snoren, som du gør, og det skal nok skabe ro efter nogle minutter, men der er absolut inden lærring i det for Wilma. Du skal i stedet vise et alternativ der er meget sjovere for Wilma, og det er her det hårde arbejde sætter ind for dig. Det første du skal arbejde med, er at få et 100% sikkert indkald, der virker med et enklet kald. Det skal altid være en fest at komme til dig.

Når hun begynder at hoppe op, så bliver du stiv og passiv som en klippe. Du må ikke kikke på hende, du må ikke skubbe hende væk og du må ikke tale til hende. Når hun får alle 4 poter på jorden, af sig selv, så belønner du PÅ JORDEN – du må ikke give hende belønningen i munden. Hun skal opleve at værdien er på jorden. Det er vigtigt at time det rigtigt, for hun må ikke få den opfattelse, at belønningen er for at hoppe op og komme ned. Derfor må belønningen IKKE falde i samme sekund hun rammer jorden, med alle 4 poter. Tæl til 5 og beløn så på jorden. Giv mange beløndinger på jorden efterfølgende (tæt omkring dig selv), mens du går lidt rundt. På den måde lærer hun stille og roligt, at der ikke er nogen som helst belønning / værdi i at hoppe op, men der imod i at holde alle 4 poter på jorden. Du vil opleve, at det virker i løbet af få forsøg.

Hunden laver udfald

SPØRGSMÅL:

Calle er 4 år og er vores datters hund. Vi har Zif, en schæferhvalp på små 4 måneder. Calle er deres første hund, de har ikke gået til træning med ham, han er bare blevet en del af familien. Calle er altid sød og kælen, når vi har besøgt dem.

Vi skulle mødes for første gang med begge hunde i går. Min datter syntes det var bedst vi mødtes ude i naturen, så Calle lige kunne lærer Zif at kende, inden vi kørte hjem til dem, da han er jaloux anlagt. Hun gik lidt væk med Calle så vi kunne få Zif roligt ud af bilen og i snor. Ligeså snart de ser hinanden, bliver Zif glad men er rolig da Calle pludselig snerrer aggressivt af hende. Min datter fik ham trukket væk og fortalte at det var hans måde at sige fra på, men Zif havde intet gjort. Derefter gik de med Calle uden snor, da det er et område han kender godt og hvor hunde godt må gå løse. Pludselig kommer Calle farende og gør udfald mod Zif, hvor han står snerrende ind over hende. Da vi kommer hjem går vi rundt i haven, alt er roligt, Zif viser ham ingen interesse. Uden varsel bliver hun overfaldet, så hun piber højtlydt, jeg bukker mig ned og flår Calle væk fra hende. Denne gang fik hun en hurtig voksende bule på kinden, men ingen bidemærker. Vi går til træning med hende, hun møder en masse hunde er godt socialiseret. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Hun er vores 7. hund og vi har aldrig selv oplevet at nogen af vores hunde har gjort udfald mod andre. Jeg er lige nød til at sige at Calle ikke kan begå sig på en bytur, han trækker og er snot forvirret. Hvad stiller vi op?

SVAR:

Spørgsmål af denne karakter giver jeg gerne et bud på, men generelt er jeg af den opfattelse, at der skal en professionel adfærdspsykolog ind over disse udfordringer.

Det er en fejl at tro, at enhver hund skal kunne enes med en anden hund. I min verden så snuser hunde ikke nødvendigvis til hinanden, men kan godt være sammen med- og omkring andre hunde.

Men det er ret tydeligt for mig, hvad der foregår, i det du beskriver. Hvis jeg tager det du skriver for pålydende, så er det Calle der bestemmer hos sin familie. Han har taget lederskabet, og vil ikke sådan bare lige invitere en ny hund ind i sin flok. Dette skyldes at han ikke bliver trænet. Det er så utroligt vigtigt at træne sin hund, fordi det skaber den ro der skal til og fordi det giver hunden tryghed, fordi den kan overlade styringen til os mennesker. Når du beskriver, hvordan en gåtur foregår, hvor han på en bytur, trækker og er snot forvirret, så er det præcis samme problem. Han er i en ny situation, men ved ikke, hvordan han skal begå sig - hvis han er trænet, vil han i stedet holde øje med personen i den anden ende af snoren, og vide at hvis hun er rolig, så kan jeg også være det. Det er ikke ok at lade Calle løbe frit rundt, mens Zif er i snor. I vil sikkert have oplevet, at han har pisset på hvert et græsstrå, hvorefter han har hævdet sit nye territorie over for Zif.

Der er mange ting de kan gøre, det der med at den er så sød - den holder ikke. Udfald er et problem der skal arbejdes med. Hver gang han lykkes med at få en hund jaget væk, så er det succes for ham, og det vi forstærke den adfærd. Pludselig en dag, så er det et barn der får en tur, og så kender vi jo godt konsekvensen. De skal (din datter) skal tage lederskab. Calle skal ned fra sofaen, for lige præcis det at kan ligge der og sole sig, kan være en del af problematikken. Calle skal være på gulvet i sin dejlige bløde kurv, han skal fodres efter andre har spist, han skal ikke have hapser ved spisebordet, han må ALDRIG gå først ud af hoveddøren, han skal altid have værsgo når han spiser osv. osv. Hunde læser kropssprog så tydeligt, og det er vigtigt, at Calle stille og roligt lærer, at han ikke er chefen. Det er ikke afstraffelse eller NEJ NEJ NEJ, det er positiv forstærkning, han skal opleve at andre tager beslutninger for ham, i de situationer, hvor vi gerne vil have menneskelig social kontakt. Han SKAL gå i snor, når der er andre hunde i nærheden. Træn også ro med ham og sid lige så stille, mens andre hunde går forbi. Beløn ham for at holde sig i ro - gør det til en dejlig positiv oplevelse for ham.

Hvorfor spiser hunde kattelort

SPØRGSMÅL:

Vores labrador er lidt klam. Han æder specielt kattelorte og hestepærer. Men står jeg ved siden af ham og og siger værsågod, så rører han den ikke, fordi jeg har lært ham han ikke må. Men går vi tur og kommer forbi en lort uden jeg ser det, så ryger den ned lige fluks. Det er som om han nærmest intensiv søger efter lort når vi går tur. Hvad faen kan jeg gøre? Det er så klamt!

SVAR:

Selvom det for mennesker ikke er en rar oplevelse, viser studier at den overvejende årsag er, at din hund synes det smager godt. Faktisk er det sådan, at de rigtig madglade hunde også er dem, der spiser mest lort. Nogle hunde spiser endda sin egen lort, nabohundens lort eller tilfældige lorte på gåturen, og det er ofte pga. smag - men kan også være af kedsomhed eller for at fjerne territorielle markeringer.

Et medlem af facebookgruppen fortæller: Min hund havde en periode her som 4 års, hvor han pludselig begyndte på det hapseri. Meget mærkeligt for han har aldrig gjort det ellers. Han fik (af anden årsag) betændelse i bugspytkirtlen og i den forbindelse blev der taget mange blodprøver. Det viste sig, at han ikke danner tilstrækkelig B9 og B12. Han er kommet på specialkost + særlig vitaminpille med de to ting og skal være det altid. Nu er han holdt op med sit stunt.

Et andet medlem af facebookgruppen siger: Min lab gjorde præcis det samme. Hun ELSKER ros, så det var den vej jeg gik. Når hun trak ud efter en lort sagde jeg chzzz (en irettesættende hvæsende lyd). I det sekund hun vente hovedet mod mig, fik hun en MASSE ros. Det har fået hende til at stoppe fuldstændig, også når hun er løs. Engang i mellem trækker hun ud efter en lort, og vender selv hovedet mod mig, før jeg når at sige chzzz, bare for at få ros af mig.

Kan hunden være alene i en hundegård

SPØRGSMÅL:

Vi har en breton tæve og jeg har tidligere haft tyske ruhår og gravhund, men Breton er efter sigende lidt sartere, hvorfor din positive metode tiltaler os... og sikkert også Mille, som tæven hedder. Jeg har i den forbindelse et spørgsmål. Vi har taget fri den første måned på skift, men inden længe kommer den til at lære at være alene. Hvordan gøres det bedst .... der er en stor hundegård langs bagenden af huset, hvor jeg vil tro den har det bedst mens vi er på job?

SVAR:

Det er vigtigt, at I træner hundegård allerede nu. Lær den at hundegården er et rart sted. Start med at lade den være inde i gården, mens i også er inde i gården. Luk ikke døren, men lad den frit løbe ud og ind, mens i opholder jeg inde i hundegården.

Når det går strygende, så læg små godbidder inde i hundegården – og vis Mille ind i hundegården – mens I er udenfor – luk IKKE døren. Løber den ud, så smid en godbid ind og ros den for at gå derind. Når den er tryg ved det. Så luk døren et kort øjeblik, men aldrig så længe at hun bliver urolig eller piber. Det skal være en god oplevelse.

Når det spiller, så gå lidt væk og kom tilbage og luk op. Gå længere og længere væk, for til sidst at forsvinde i nogle minutter. Hvis Mille begynder at gø, så er i gået for hurtigt frem. Det skal være en god oplevelse. Sådan bygger man det langsomt op. Hundegården skal være et dejligt sted for hende at opholde sig, både mentalt og fysisk.

Træn det når I er hjemme - efter et stykke tid, så kør en lille tur i bilen og kom tilbage - så lærer Mille lydene også.

Bomuldshund kan ikke være alene

SPØRGSMÅL:

Jeg skriver fordi jeg kan se I hjælper og træner hunde, så vil hører om I træner alene hjemme træning også. Da jeg har en bomuldshund på ca. 25 uger. som slet ikke kan være alene hjemme og har prøvet alt med ham og tror måske han har noget seprationsangst?

SVAR:

Hvis I skal være væk fra hunden for at gå på arbejde, så har I valgt en vanskelig race. En bomuldshund er ikke en "alene hjemme" hund. Det er meget vanskeligt at træne med en Bomuldshund der er 25 uger gammel. Det skulle være trænet fra første dag i fik den hjem. Det kan indlæres, men det er et stort arbejde lige præcis med denne skønne race, der på alle måde er en hund der elsker selskab med andre hunde og med mennesker.

Der er ting du kan gøre, som at lære ham at være i et bur, afgrænse hans territorium o.lign. Men der skal trænes intensivt og struktureret, for at vende tendensen. Jeg vil anbefale at kontakte en lokal adfærdskonsulent, der kan besøge jer, og lægge en plan for en indsats. Du skal nemlig træne det, når du ikke har brug for det - det vil sige at du skal have mindst én uge til rådighed, hvor du kan træne mange gange hver dag. Små faste rutiner udført på en sådan måde, at din "hvalp" forbinder det med noget godt og positivt at være alene. Der er så mange metoder, og måske er det en kombination af flere metoder du skal i gang med. Du skal regne med at det tager op til en måned at få det kørt ind, men hvor det går bedre og bedre undervejs.

Jeg vil som sagt anbefale, at du kontakter en adfærdskonsulent i dit område, for der skal laves en god plan, som både passer med din rutine og med hundens konkrete "state of mind" :-)

Jeg vil anbefale dig at kontakte
Sonja Øllegaard Jensen
Tlf.: 20 63 13 93
Mail: sonja@vipets.dk

Seperationsangst ved alene hjemme

SPØRGSMÅL:

Jeg ville høre om i stadig tager hunde ind til træning hjemme hos jer i forbindelse med coating? Jeg har nemlig en Mittelspitz hund, som er ved at udvikle seperationsangst grundet vi ikke har været gode nok til at træne alene hjemme træning. Jeg håber I kan hjælpe mig.

SVAR:

Seperationsangst kan ikke trænes hos os, det skal trænes i din hunds nærmiljø. I bund og grund er det jer der skal trænes, mere end det er hunden - for det handler meget om jeres adfærd i forbindelse med at tage hjemmefra.

Separationsangst ses ofte hos hunde og skyldes stor afhængighed af ejeren. Det er dog også mere udpræget hos nogle racer end hos andre. Alene hjemme er noget der skal tages hånd om lige så snart man får den lille hvalp hjem. Har hunden først fået seperationsangst, så er det er en svær, men ikke umulig adfærd at gøre noget ved.

En Mittelspitz er jo lidt egenrådig, og er som sådan en vidunderlig familiehund. Den er lidt stridsom at opdrage, så når du skal vende en uønsket adfærd, så skal det trænes 100% konsekvent. Du skal ændre dine daglige rutiner, så den ikke ser det sædvanlige billede, når du forlader huset. Du skal altså nulstille "vi skal skilles nogle timer" rutinen.

Det at du går skal forbindes med en god oplevelse. Det er vigtigt at du gør det til "ingenting" at gå og "ingenting" at komme hjem. Opfør dig på samme måde som når du skal ud med skrald. Gå ind og ud af døren uden at interaggere med din hund. Smid et par godbidder på gulvet og gå så ud - uden videre. Kom ind nogle sekunder senere og lad som ingenting. Lav en fast rutine, som din hund kan lide når du går. Det med godbidder på gulvet er én mulighed. Forlæng langsomt den tid der går, inden du kommer hjem.

VIGTIGT:
Du kan ikke træne dette ved bare at gå ud af døren og ind igen. Du skal lave præcis de rutiner du gør, når du går hjemmefra. Tage sko på, frakke og hue (når det bliver koldt). Luk døren og lås (hunden skal høre lyden). Og gå så 20 meter væk og kom tilbage. Du kan ikke snyde din hund, ved bare at stille dig uden for døren og gå ind igen - det kan din hund let gennemskue.

Du skal også være sparsom med motion og gåtur fra morgenen af. Og endelig ikke noget med at kaste bold eller pind - det sætter din hunds stressniveau op - det er ikke godt. Gå en stille og rolig morgentur, hvor der bliver lavet nummer et og to, og så ind igen. Sørg for der er ro-på, så din hund er i zen, når du går.

Du kan evt. fylde en KONG til den, så går der mange timer med at få indholdet ud af den frosne KONG.

Hvalp bider i hænder og fødder

SPØRGSMÅL:

Vores Cairn på 10 måneder, bruger tænderne til at sige hej med. Marley bider selvfølgelig ikke, og har aldrig gjort det, men vil gerne have folks hænder ind i munden, så de kan mærke tænderne når den siger hej. Når den gør det ved mig, siger jeg nej. Jeg kunne mægtig godt tænke mig at få den vænnet af med det.

SVAR:

Det skyldes næste altid, at man har leget med hænderne i munden på hunden, da den var lille hvalp. Den forbinder det derfor med noget rart – en slags belønning.

Løsningen er IKKE at sige nej, for det er der ikke nogen læring i. Løsningen er at belønne Marley for ikke at bruge sin mund til at hilse med. Hvis Marley er glad for at træne med godbidder, så er det det bedste short-cut, for så skal han have en belønning inden han når at lukke munden op. Hvis han får held til det, så trækker du stille og roligt hånden til dig, og belønner efter 3-5 sekunder. Du må endelig ikke belønne lige når han slipper, for så træner du bid i min hånd og få en belønning. Timing er afgørende. Han skal opleve at der er værdi i bare at være der og hilse på, men ikke i at gnave i hænder.

Det gælder alle i huset, at ingen må lade ham få lov til at 'bide'.

Det er i øvrigt en helt naturlig adfærd for en hund. Det er den måde den som hvalp kommunikerer med sine søskende i kuldet, og det er den måde den provokerer sin mor til at lege og tumle. Den skal bare lære, at den helt naturlige sociale adfærd mellem hunde, ikke er en ønsket social adfærd med dens menneskeflok.

Fra i dag siger du ikke nej, men belønner for den ønskede adfærd. Træn med alle i familien, og gerne med figuranter (venner eller naboer), så den lærer, at det gælder for enhver der kommer ind ad døren, at kontakt aldrig opnås vis mulen, men kun ved at logre med halen

Må hunden sove alene?

SPØRGSMÅL:

Vores tidligere hunde har sovet i bryggerset og gik selv fra stuekurven og ud i bryggerskurven når klokken var 22 ... men nu har jeg tænkt at hunden, som flokdyr, ikke bør sove alene om natten . .. og den sover i en kurv i soveværelset .... hvad mener du?

SVAR:

Hos os sover Sally, og andre hunde vi passer eller har til træning, altid i soveværelset hos os, i en lækker blød kurv på gulvet. Det giver god mening at være sammen med ”flokken”. Vi flytter Sally’s kurv rundt i huset. Opholder vi os i stuen, så står kurven der – på terrassen, så står kurven der – og altså også i soveværelset.

Stresset og urolig hund

SPØRGSMÅL:

Min Islandske fårehund på 6 måneder virker så stresset, at det er næsten umuligt at få kontakt med hende. Hvilken øvelse vil I anbefale mig at bruge.

SVAR:

Der er nogle ting der er så vigtige, med den dejlige race du har valgt. LEG LEG LEG LEG LEG og mentale udfordringer. En Islandsk fårehund er super energisk, og som ejer skal der være tid til masser af leg, sammen med hunden. Jeg er 100% sikker på, at den stresstilstand du beskriver, skyldes understimulering. En fårehund gør meget, og jeg tænker også hun også gør meget for at få din opmærksomhed.

Første og vigtigste ting er, at du ALDRIG må kaste bold eller pind med hunden. Den vil være i stand til at blive ved i timevis med det boldkast, men den falder ikke til ro igen. Boldkast er sikker kilde til kortisol i kroppen på hunden, og det stresshormon kan tage op til 7 dage at få ud af kroppen igen.

En Islandsk fårehun elsker at lege (arbejde) og brug sin meget dygtige hjerne. Derfor er de øvelser, som du først og fremmest skal tage i brug, øvelser der stimulerer dens intellekt. Når denne hyrdehund arbejder aktivt, med at løse opgaver, så får du en rolig hund.

Tjek under menuen øvelser ⇒ Mental stimuli

Det er også en god idé at tage fat på de 13 grundøvelser, og skal du lave sjove ting sammen med hende, så tjek alle tillidsøvelserne, her på side.

En Islandsk fårehund kan arbejde i timevis (også en hvalp på 6 måneder) – derfor er det vigtigt at du lærer hende en afslutningskommando, når du bliver træt (og for at passe på hende). Det kan være slut eller et andet ord du vil bruge, sagt i en sød og blid tone. Når du siger det ord, så stopper alt interaktivitet. Til at begynde med forstår hun ikke din hensigt, men hvis bare du er konsekvent med det, så går der ikke længe før det er indlært.

Mange hundeejere, med dine udfordringer, siger også nej i et væk. Er du en af dem, så stop straks med at bruge ordet nej – Du skal i stedet tilbyde et alternativ til det hun har gang i, og derfor skal du kun bruge positiv forstærkning. nej er ikke vejen frem

Til slut:
Du må aldrig sige en kommando eller en henvisning mere end én gang, ellers træner du din hund til, at f.eks. kom skal siges 10 gange, før den kommer. Når du beskriver at du ikke kan komme i kontakt med hende, så er det fordi du ikke er interessant for hende. Følg ovenstående, og jeg garanterer dig for, at hun vil holde øje med dig, fordi du er kilden til mental stimuli og sjove opgaver.

Må hunden sove i min seng

SPØRGSMÅL:

Nu bliver jeg nok mega upopulær, men det tager jeg så med. Har man hund, har man den også i sengen, hvor den er tryg og tæt på dig + hundens hjerne danner ekstra hormon, samt gør, at den ikke skal ud og tisse om natten. Vores hund har altid lagt mellem os om natten og vi har fra dag et ikke haft natteroderi. Er det ikke ok at hunden ligger i sengen hos os mennesker om natten?

SVAR:

Mit svar her er nej – det er ikke en god idé at hunde ligger i sengen. Det er langt bedre at hunden ligger i en dejlig lun og hyggelig kurv ved siden af sengen i soveværelset, således at den ikke ligger i ske med lederen.

Hvis du giver din hund samme rettigheder, som dig selv, så giver du også anledning til en kamp om hierarkiet imellem jer. Det samme gælder hvis du lader din hund kravle rundt i møbler, eller have råderet over den bedste stol i stuen. Ofte når jeg kommer ud til familier, hvor hunden trækker som en slædehund, eller farer ud ad fordøren når den åbnes. Her er det første spørgsmål ”sover den i sengen hos jer”? Svaret er næste altid ja, eller kun hos vores datter/søn. Det er her vigtigt at forstå, at en hund der trækker, vil vise og bestemme vejen, det samme gælder en hund der ikke kan vente pænt, når fordøren åbnes. Alle disse udfordringer kan tit spores tilbage til den misforståelse, at vores hunde, har ret til at sidde i sofaen samme med os, eller ligge i sengen. Ud over det hierarkiske perspektiv, så er det selvfølgelig også den hygiejniske vinkel. En seng fyldt med hundehår og andet snask fra pelsen, er ikke tiltalende.

Voksen labrador er pludselig ikke renlig

SPØRGSMÅL:

Vi har en skøn labrador på halvandet år som er begyndt, at lave lort indenfor i løbet af natten. Hun har gjort det tidligere, hvis hun fx havde dårlig mave eller havde spist noget, men nu er det som om at det også "bare" er hvis hun ikke får gjort sig ren om aftenen. Det sker ca. 2-4 gange om måneden.

Vi går efterhånden med en konstant ondt i maven for "bare det ikke sker igen i nat" Hun er ellers renlig og har ikke problemer. Er vi ikke hjemme en hel dag, kan hun sagtens være alene uden at gøre noget i 8-9 timer.

Vi har haft hende til dyrlæge omkring problemet, ingenting med kirtler eller noget. Dyrlægen sagde det var dårlig vane hun har fået, så vi skulle tage hende med ind i soveværelset og lukke døren. Hun har ellers bare sovet i fodenden, og så har hun kunne gå rundt i huset i løbet af natten. Hvis det ikke virkede, så anbefalede dyrlægen, at vi skulle vi tage hende i bur ved siden af os i løbet af natten.

Vi flytter om lidt i nyt hus og jeg syntes både det er synd for hende at hun skal i bur hver nat og samtidig også træls for os, at vi ikke bare kan gå i seng og hun kan gå til ro - om det er i soveværelset, køkkenet eller sofaen. Alle gode råd modtages med kyshånd herfra

SVAR:

Ja det er da en værre redelighed. Din dyrlæge har en pointe, med at lade Molly sove i et bur i soveværelset, i en kort periode. Men jeg tror I skal se godt på jeres egne handlemønstre. Hvis ikke hun gør sit på gåturen, så er det sikkert fordi det er alt for spændende for næsen, det er jo en labrador, som elsker at snuse. Så hvis du kommer hjem fra gåturen, og der ikke har været gevinst, så skal du tage fat der.

Først og fremmest, så skal du nok i gang med pottetræning igen, altså ikke lufte Molly med bare at trave afsted, men gå udenfor når hun har spist og ikke lade hende snuse og gå på opdagelse. Når hun så har tisset og lavet nummer 2, så ros for det, og gå ind med det samme. Toiletturen er kun toilet og ikke andet (under indlæring). Så kan du vente 10 minutter og så ud på aftenens travetur.

Det vil også være en god idé at bruge to forskellige liner, i den proces. Normalt løfter man hvalpen ud, men Molly er vist lidt for stor at bære på. Hun lærer hurtigt, at den røde korte line er til toilet og den blå lange eller flekslinen er til gåturen. Du kan også bruge halsbånd til toiletturen, og sætte sele på til lufteturen. Men lær hende at toiletbesøg kun er det, og gåturen er fun fun fun.

Jeg er sikker på, at hun fortæller dig, at hun skal ud. Det er sikkert ved at blive urolig og gå frem og tilbage, indtil trykket blive for meget for hende. Det er bare ikke så let at læse hendes kropssprog, når i alle sammen er i drømmeland. Derfor er dyrlægens gode råd om at sove i et bur, en god ide, i kombination med toiletrutinen. Når først der er gevinst hver aften, så stopper det indendørs griseri af sig selv.

Hunden gør af ingenting

SPØRGSMÅL:

Vi har en Finsk lapphund, som hedder Ismo på 8 måneder. Mit problem opstår om aftenen, hvor han ofte begynder at gø, fordi han synes han skal gø. Min kæreste træner ikke på sammen måde som jeg, (stort set slet ikke, og det er ok) jeg er gået i intensiv kontaktøvelsetræning igen med Ismo. Men jeg kan være i tvivl om hvor længe ad gangen jeg skal gøre det.

Jeg kunne godt bruge råd og vejledning til, om jeg kan hjælpe Ismo lidt bedre på vej om aften til at blive den rolige og afbalancerede hund jeg ønsker. Det jeg måske har gjort forkert undervejs, er at træne kontaktøvelserne i stuen, hvor min kæreste sidder og ser TV. Jeg har mulighed for, at være i køkkenet og sætte et gitter op så det lukker af til stuen?

Han er ikke glad for at få snor og sele på. Han gemmer sig gerne under sofabordet. Det er lidt hans helle nu og der kan han rigtig godt lide at ligge og gø, fordi han kan? Vi skal nærmest begge 2 voksne gå sammen med ham ud i vores lille gang, og så er der ro på og han får sele på. Men det der med at kalde på ham og sige ud og gå tur? det kan jeg godt glemme. Hvad skal jeg gøre anderledes?

SVAR:

Du skal først og fremmest i gang med at træne din kæreste. Du skriver, at I slet ikke tænker og træner hund på samme måde? – Det er en kæmpe fejl, ligesom med børn er det vigtig at være tydelige i opdragelse og have samme metode og tilgang. En hvalp skal man især være tydelig overfor, for den skal forstå vores måde at være social på, og vores kommunikation. Så det er det første I skal have styr på.

Jeg vil lige forholde mig, til det med snor og halsbånd. Det skal trænes, uden at du går tur med din hund. Læg halsbåndet på gulvet, gerne sammen med snoren. Så vil din hund sikker sluse til det. Flyt lidt rundt med det og lok din hvalp. Bare de et sekund stikker næsen i retning af selen, så roser du og belønner. Gør den sele til ingenting. Køb eventuelt en ny, med anden farve og lugt. Flyt det rundt og lad Ismo snuse, måske endda træde på det – ROS og beløn, for selv den svageste berøring.

Gør det til ingenting. Prøv forsigtigt at sætte den på ham, med en arm igennem med en godbid. Lad det hænge få sekunder og ta det af. Det skal du gøre igen og igen, gør det til noget rart og positivt, der intet har med gåtur at gøre. Så skal det nok komme. Når den acceptere at få det på, så lad den løbe med halsbånd og snor, og lav så en masse lege, der er afleder opmærksomheden fra snor og halsbånd.

Der er en eller anden ubehagelig oplevelse bag den adfærd, måske er I gået for hurtigt frem, og har trukket Ismo afsted, da han blev introduceret til det, eller også er der noget andet han forbinder negativt med det.

Træning og indlæring foregår jo hele tiden, og er ikke nødvendigvis afgrænset til en bestemt periode, eller en nu skal vi opgave. Det er derfor en god idé at bruge hver en lejlighed til at træne kontaktøvelser, og leg. Der er masser af gode lege her på hjemmesiden, under tillidsøvelser. Lav det til en fest at være sammen med dig, og inviter din kæreste med til festen.

Jeg har skrevet denne artikel om emnet

Hvor tit skal jeg træne med min hvalp

SPØRGSMÅL:

Hvor tit og hvor længe ad gangen, på en dag skal man træne med en 4 måneder gammel hvalp, der er en blanding mellem en samojede og en dansk spids?

SVAR:

Du må træne dagen lang. Træning med en hvalp er jo en konstant proces, hvor enhver lille ros er læring for hunden. Ikke kun i øvelser, men også i social omgang med familien. Så du skal bare give den gas, med de små daglige rutiner og justeringer.

Hvis du med spørgsmålet mener - træn: gå pænt, sit, ro, indkald og mere krævende træning, hvor din lille hvalp skal holde fokus og være engageret, så skal du ikke træne mere en 8-10 minutter ad gangen. Gå aldrig længere, end at øvelsen slutter med en glad og motiveret hvalp, der vise lyst til mere "leg". Nu er dit spørgsmål jo ret generelt, men den blanding af hund du har, er jo to vidt forskellige racer. En dansk spids vil arbejde meget for en godbid, den elsker næsearbejde og apportering, mens en Samojede måske er lidt mere selvstændig og kræver mere arbejde. Så du skal vurdere, om din hvalp er engageret og viser lyst, gåpåmod og fokus. Det afhænger også meget af, hvad det er for en øvelse. Nogle øvelser kræver meget af hvalpens fokus, mens andre øvelser bare er sjov og udviklende leg for hvalpen.

Men du kan øve mange gange om dagen, med pauser på 1 til 2 timer mellem. Det vil både du og hvalpen have godt af, men stop inden hunden viser manglende interesse og fokus. Alle øvelser og leg skal slutte med succes, og med overskud og lyst til mere