|
Hunde
(ulve?) er afbilledet første gang 10 -15000 år f. Kr. - dvs. omkring
stenalderen. Det må formodes, at hunden/ulven på dette tidspunkt er tæmmet første
gang, og at den har da været brugt til beskyttelse og til jagt.
I
Ægypten (4000 f. Kr.) var hunden et helligt dyr, som blev brugt som jagt- og
vagthund. Grækere holdt hund med de samme formål og desuden som kæledyr. Også
romerne holdt hund, men ud over at anvende hunden som kæledyr, blev hunden her
endvidere anvendt som krigshund.
Fremme
i middelalderen var hundehold primært forbeholdt de rige og adelige. Ud over at
være jagt- og vagthund, fungerede hunden da også som statussymbol.
I
det 16. århundrede finder vi første gang en systematiseret opdeling af hunde i
tre
grupper: jagthunde, brugshunde og selskabshunde. Disse 3 grupper danner
antagelig grundlaget for den opdeling af hunderacer, vi benytter i dag.
Det
formodes, at hundens "racemæssige" udvikling gennem avl har været
nogenlunde således: ulve, spidshunde og molosser. Derefter er fremavlet dogger (robuste hunde med kraftigt
hoved) og mynder, der har fungeret som drivende jagthunde, der selv nedlægger
byttet. Senere endnu er der fremavlet flere racer - først og fremmest
jagt- og brugshundetyper. Udviklingen fortsætter frem til i dag, hvor århundreders avl
har givet mennesket en bred vifte af mange forskellige racer.
Disse
racer bruges i dag til utallige opgaver som for eksempel bevogtning,
politiarbejde, eftersøgning, jagt, førerhunde for blinde, servicehunde,
redningshunde, narkohunde, bombehunde, væddeløbshunde, hyrdehunde, udstillingshunde
og ikke mindst
selskabsdyr/familiehunde.
I dag avles der stadig selektivt, dvs. der avles på individer, der har netop de
egenskaber, som mennesker har brug for ved den specielle race. Det kan ikke undgås,
at nogle af hundens oprindelige og naturlige egenskaber efterhånden forsvinder,
hvis ikke der avles med kritisk sans og respekt for det oprindelige dyr. Dette
kommenteres nærmere under Dyreetik i hundeavl.
|
Molos ca. 500 år før Kr.
Græsk hund fra det sydlige Italien ca. 300 år f.
Kr.
Dogge, Frankrig ca. 16. århundrede
|