Efter et par års glødende debat til glæde for formiddagsavisernes omsætning, blev "den nye hundelov" en realitet den 1. juli 2010. "Den nye hundelov" er dog ikke en ny lov, da lovgivningen fra 2005 stadig er gældende. De ændringer som Folketinget vedtog før sommerferien 2010 er dog så omfattende, at vi måske alligevel kan tale om en "ny lov".

Juridisk - og mere præcist - er der tale om 2 vigtige dokumenter:

- Lovbekendtgørelse (LBK) nr. 259 af 12. april 2005 ("den gamle hundelov", som stadig gælder).

- Lov til ændring af lov om hunde og dyreværnsloven, lov nr. 717 af 1. juli 2010.

Begge dokumenter kan findes på www.retsinformation.dk. Søg på "Hundeloven" i søgefeltet øverst til venstre. Der kommer nu to resultater til højre - vælg LBK nr. 259. Nu fremkommer reglerne fra 2005, og til højre findes 3 ændringer, der senere er kommet. Vælg "lov nr. 717", som er den lov, der blev vedtaget i 2010.

For at få overblik over alle de gældende regler er man nødt til at sidde med begge dokumenter og sammenligne dem. Det gør ikke tingene lettere for hundeejere, men det er de vilkår, der er gældende i dag.

Der er ingen tvivl om, at en lille del af Danmarks hundeejere har været uansvarlige og tankeløse nok til at gøre det nødvendigt med en særlig indsats. Det er beklageligt, da det nu har ramt alle hundeejere i Danmark. Foruden et forbud af 13 racer - og blandinger af disse - medfører lov nr. 717 nemlig en række skærpede regler og øgede bødestraffe, som gælder ALLE hundeejere.

Trods advarsler fra flere foreninger og interesseorganisationer vedtog Folketinget et forbud mod 13 racer med lov nr. 717. Forbuddet er en gentagelse af en næsten 20 år gammel historie, hvor pittbull terrier og tosa blev forbudte at avle på eller besidde. Den 6. juni 1991 trådte en bekendtgørelse til dyreværnsloven nemlig i kraft. Heraf fremgik det, at hold og opdræt af hunderacerne pitt bull terrier og tosa var forbudt. Særlig interessant er bekendtgørelsens §1 stk. 2: ”Forbuddet i stk. 1 gælder tillige for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.”  Men nu har vi fået endnu et forbud.

Det er derfor et spørgsmål, om det nuværende forbud vil have større virkning end forbuddet fra 1991. Ser vi 20 år tilbage, tyder meget på, at vi igen vil få problemer med "uønskede racer" i løbet af en årrække. Måske er det derfor, at Folketinget allerede nu er i gang med at udarbejde en "positivliste", hvor endnu flere hunde er i farezonen for et forbud. Historien viser, at et forbud kun har en midlertidig virkning, og hvis den hidtidige og nuværende politik fortsætter, vil Danmark på længere sigt få et meget begrænset udbud af racer. Det er selvfølgelig en påstand, men alligevel......

Hvis man sammenholder det med at:

- lov nr. 717 er vedtaget umiddelbart før Folketingets sommerferie

- lov nr. 717 er vedtaget med tilbagevirkende kraft til 17. marts 2010

- lov nr. 717 har samme ordlyd som tidligere vedtagelser bortset fra, at ordet "kan" er ændret til "skal" i forhold til lovbekendtgørelsen fra 2005.

- så vil jeg påstå, at lov nr. 717 er en lappeløsning, en hovsaløsning eller i bedste fald en feberredning. Under alle forhold en løsning, som er en hver politiker uværdig.

Generelle fordømmelser af bestemte racer fører intet godt med sig. Disse fordømmelser er blot et udtryk for usaglige holdninger.

Der findes i Danmark mange hunde af racen Amerikansk Staffordshire Terrier, som ikke har antydning af kamplyst i sig. De er fredelige og gode familiehunde, der fungerer godt i såvel familien som i forhold til omgivelserne.

Lov nr. 717 har blandt andet medført, at hvalpe nu skal være mærkede og registrerede INDEN de er 8 uger gamle. Samtidig er bødestraffe for overtrædelse af hundeloven hævet væsentligt. Disse to tiltag er i orden, da det ene i højere grad sikrer køberen af en hvalp, og da det andet retter sig mod uansvarlige hundeejere.

Men ingen af disse tiltag retter sig mod det egentlige problem: ejeren. Det er ejeren, som har det endelige ansvar og den endelige beslutning for hundens adfærd. Jeg vil påstå, at:

- ingen race vil være et problem hos en seriøs og ansvarlig ejer

- alle racer vil kunne blive et problem hos en uansvarlig og uvidende ejer

Denne påstand understøttes af, at dansk avlede Amstaff med dansk stambog (DKK) ikke markerer sig i statistikken med angribende hunde, hvorimod importerede hunde – som eventuelt har en ”stambog” fra Dansk Racehunde Union eller tilsvarende alternative kennelklubber - tegner sig for den overvejende del af umotiverede angreb.

Skal problemet med angribende hunde løses effektivt og langsigtet, skal der iværksættes flere tiltag:

Usaglige og populistiske betegnelser som ”kamphund, muskelhund, dræbermaskine, blodtørstig, tikkende bombe ” m.v. skal fjernes fra en hver debat. De sidste 3 betegnelser er citeret fra en dyrlæges udsagn i et nyhedsbrev fra Dyrenes Beskyttelse. Samme dyrlæge var medlem af det ekspert-udvalg, som i 2009 skulle rådgive Folketinget i forb. med en ny lovs vedtagelse. Det er tragisk, at en ellers anerkendt forening og en såkaldt fagmand kan komme med sådanne udtalelser, der intet har med en faglig og reel vurdering af problemet at gøre. I en fremtidig debat og behandling af lovforslag vil der være behov for fagligt funderede personer, som er i stand til at vurdere en fremtidig problemstilling ud fra et sagligt, biologisk og etologisk synspunkt.

Antallet af problematiske hunde er steget markant med EUs åbne grænser. Importen af "billige racehunde" skal derfor begrænses. Antallet af dårligt fungerende hunde er eksploderet i takt med, at grænserne blev åbnet. Dette gælder ikke kun muskuløse racer men i høj grad også mange mindre racer. En importeret hund med tvivlsom opvækst, vil kunne anrette skade på andre - uanset størrelse og race.

Lov nr. 717 har desuden en meget alvorlig mangel: den retter sig mod hunden. Og dermed overser loven den egentlige årsag til problemerne: uansvarlige og uvidende hundeejere. Der skal laves tiltag, som gør det langt sværere at få en hund, end det er nu. 13 racer og blandinger af disse er nu forbudte, men intet forhindrer, at en vilkårlig person kan købe en ikke-forbudt hund, og behandle den, så den på et tidspunkt farer mod andre og anretter skade. Dette være sig ved angreb eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Lovens nuværende ordlyd giver kun mulighed for at sætte ind, når skaden er sket, og det er for sent.

LBK nr. 259 var dækkende med hensyn til forbud og med hensyn til de forpligtelser, en hundeejer har. Når loven er blevet ændret, er det så ikke et udtryk for, at mulighederne for at håndhæve loven ikke har været til stede? Den forrige lov var jo ganske klar i sin udformning. Manglende mulighed for at håndhæve lovgivningen ændres ikke med endnu en lov eller ændring. Alt tyder på, at der er alvorligt brug for et dyrepoliti eller et dyreværnspoliti, som kan rykke ud, når det etablerede politi ikke har tid og ressourcer. Blandt andet i England har dette system fungeret siden før år 1900, men Danmarks politikere holder stadig igen.

Da hverken politikere eller ekspertudvalg kan kende forskel på "godkendte" og "ulovlige" blandinger, har vi nu fået en lov, som lægger ansvaret over på hundeejeren. Det er egentlig godt nok, da hundeejeren altid har ansvaret for sin hund - men det er en let løsning, som passer fint på den "hovsa-løsning", jeg har beskrevet tidligere.

Gennem mere 30 års aktivt arbejde med hunde har jeg lært meget om et af de mest imponerende dyr, der findes på jorden. Jeg har blandt andet lært, at man ALDRIG NOGEN SINDE må generalisere og lave fælles regler for alle hunde!! 

Den kønsmodne hunds adfærd er baseret på to faktorer: genetiske egenskaber og tillært adfærd. En hver voksen hunds væsen er skabt af de gener, den har med fra fødslen – den udfører de handlinger, som den er avlet til at udføre. Hundens væsen er også skabt af de omgivelser, den er vokset op i (tillært adfærd). Hunden er så højt udviklet, at den på mange punkter kan sammenlignes med mennesker; hver enkelt hund er individuel, og har sin egen ”personlighed”. En hver, som har arbejdet med hunde gennem en årrække vil vide, at ikke to hunde er helt ens. 

Med den viden må det vel være ganske logisk, at usaglige udtalelser som:

- ”dræbermaskine”, ”blodtørstig”, tikkende bombe”, ”kamphund”, ”dræberhund”

  (dyrlæge og medlem af Folketingets ekspert-udvalg)

- "at straffe hunden for uønsket adfærd" (politiker i Nordjylland)

- "at aflive alle hvalpe, der ikke har stamtavle"

  (forslag fra dyrlægeuddannet venstrepolitiker)

...hurtigst muligt fjernes fra en hver offentlig post (der kunne evt. vedtages endnu en lov, som forbyder, at uvidende mennesker udtaler sig offentligt om problemstillinger, de ikke har ulejliget sig med få et nærmere kendskab til!!!!). De enkelte personers fortvivlede forsøg på at opnå stemmer eller personlig popularitet hos uvidende borgere er ynkelig, og disse personers udtalelser fortæller kun om en manglende viden.

Når hundeloven næste gang skal revideres, vil det være til gavn for det danske samfund, hvis lovgivningen til den tid udarbejdes af mennesker, som er i stand til at se bort fra personlige præferencer og øjeblikkelig popularitet. Næste lovforslag/lovgivning vedrørende hunde bedes derfor udarbejdet af mennesker, som opfører sig professionelt og som faktisk ved, hvad de har med at gøre.

I min verden er nogle politikere blevet mere end utroværdige, og jeg tænker mig særdeles godt om, inden jeg sætter mit kryds til næste valg.

Den aktuelle hundelov viser nogle ganske få fremskridt, men ved udarbejdelse af en revideret lov, kan det ønskes, at der næste gang nedsættes et udvalg af mennesker, som kan forholde sig sagligt og seriøst til de problemer, der skal løses fremover. Samtidig bør der uddeles mundkurv og karantæne til politikere, som ikke aner, hvad de udtaler sig om.

Find årsagen til problemet, og løs derefter problemet!

På denne side er der gengivet billeder af "Zenta" - en amstaff-tæve, der gennem mange år har fungeret som en velfungerende familiehund. Der har aldrig været antydning af aggressiv adfærd hos hunden. Hun er sød, venlig, underdanig og bedste ven med familiens søn. Desværre skelner hverken pressen eller politikerne mellem hunde som Zenta og de hunde, der udgør et problem.