lederskab

Hvad er lederskab?

For at forstå hvad lederskab er, skal vi gå tilbage i tiden og kigge på, hvordan man tidligere opfattede læring, indlæring og det at have "en lydig hund".

For 200 år siden huggede man et forben af gårdhunden, så den ikke kunne stikke af.... Effektivt - men ikke en metode, der har meget med at lære eller indlære at gøre.

Søren Kierkegaard var en af Danmarks største "tænkere", og han sagde blandt andet:

"At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der."

På moderne dansk betyder det, at hver gang vi skal lære nogen noget, skal vi starte dér, hvor det enkelte individ er i sin udvikling og i sin forståelse af verden. Dette gælder både for mennesker og for dyr.

Tanken er født på baggrund af læring mellem mennesker, men den er vigtig for alle slags "elever". Uanset om du vil lære dit barn, din hund eller din papegøje noget nyt, skal du starte, hvor hvert enkelt individ er i sin udvikling og i sin opfattelse af verden. Netop her knækker filmen for mange instruktører, da vi som mennesker "giver vores viden" videre ud fra, hvad vi selv ved og kan. Vi tænker ikke på, hvad vores hund, barn eller papegøje kan i forvejen, og derfor starter vi ofte med alt for store krav. Særlig i forhold til hunden, er det et stort problem, at vi "træner" hunden - uden at kende dens naturlige behov og baggrunden for dens reaktioner.

For at lære en hund noget nyt eller træne den, er det derfor nødvendigt, at man som ejer forstår sin hund, og at man har en forståelse for, hvad det er for et dyr, man har fået.

For 15-20 år siden var det en udbredt opfattelse, at hunden skulle lystre, og gjorde den ikke det, skulle den straffes for at forstå – (tilpasse sig vores ønsker). I dag har vi fået større viden om, hvordan en hund fungerer, og (de fleste) ved blandt andet, at hverken mennesker eller dyr lærer effektivt i forbindelse med ubehagelige oplevelser. Smerte og frygt sætter gang i nogle områder i hjernen, som blokerer eller nedsætter evnen til at lære.

Træner man med straf alene, vil mange opfatte hunden som lydig, men reelt er der tale om en underkuet og usikker hund. Lydighed kan opnås ved straf alene, men træner man på denne måde, viser man, at man mangler indsigt, evner eller vilje til at arbejde med sin hund på en forsvarlig måde. Jeg har oplevet træningsmetoder, som grænser til overskridelse af Dyreværnsloven, og et hvert fjols kan straffe sin hund til den ikke længere tør gøre noget uden at få lov. En velfungerende hund fås kun gennem samarbejde og gensidig tillid. Skal man være leder for sin hund, må man nødvendigvis arbejde for det, da lederskab nemlig kun opnås ved samarbejde. Er man ikke indstillet på det, skal man ikke anskaffe sig en hund.

Lederskab og lydighed hænger tæt sammen. Men træner vi med straf, overser vi det vigtigste element i træningen: at hunden skal have tillid til os.

Lydighed er nødvendigt i arbejdet med hunden, og i enkelte situationer kan det være nødvendigt at stoppe en adfærd hurtigt. Men når vi mennesker bruger straf, bruger vi den som regel forkert. Resultatet er, at straffen ikke har den ønskede virkning - nogle

Lederskab er blandt andet at have aktiv kontakt - det vil sige øjenkontakt - med sin hund

Lederskab er også, at tage hunden med på jagt efter farlige grankogler.

Som leder skal man lege med sin hund. Ruskeleg med hunden om et nedlagt bytte kan være rigtig sjovt for begge. Dog bør visse racer ikke trænes i ruskeleg.

gange har straf endda den stik modsatte virkning. Typisk straffer vi hunden for sent, og den forstår ikke, hvad der sker. Den vil derfor føle, at vores straf er et angreb uden varsel. Når det sker, mister hunden tilliden til os. Vi vil opfatte hunden som ulydig, fordi den ikke hører efter. Men faktisk er hunden usikker på os, og det er en dårlig situation for både hund og ejer. En anden typisk fejl er, at vi råber, inden vi straffer. Så vil hunden forbinde straffen med os som personer, og ikke med det, den har gjort forkert. Og så går det også galt med samarbejdet.

Hvis du mener, at straf absolut ikke kan undgås, skal hunden stoppes præcis, når hunden starter den uønskede adfærd. Ellers er det for sent. Dernæst skal du være passiv og holde mund, hvis du straffer. De færreste mennesker kan gøre det rigtigt, og straf bør derfor undgås for en hver pris.

I øvrigt har straf ingen effekt på lysten til at gøre noget forkert. Det har positiv forstærkning til gengæld, fordi en hund der lystrer af lyst er mere stabil, end en hund

der lystrer af frygt. Positiv forstærkning betyder, at man belønner for den rigtige adfærd i stedet for at straffe for den uønskede adfærd.

I naturen hersker der ubetinget lydighed i en flok - eller rettere ubetinget respekt for hinanden. I naturen er der nogle regler, som skal overholdes, for at flokken kan overleve. Men straf ses stort set aldrig i naturen, og der er meget få konflikter mellem ulvene i en flok. Opstår der konflikter, vil lederdyrene forholde sig roligt og bevare overblikket. Helt anderledes ser det ud i menneskeverdenen. Her er det for mange et spørgsmål om at råbe så højt som muligt og skælde mest muligt ud. Men det betyder bare, at vi er med til at gøre konflikten større.

Når vi får en hund, udnævner vi os selv til chef. Vi udstikker begrænsninger, forbud og regler. Det har ikke noget med lederskab at gøre, da en leder er udnævnt og valgt af hunden. At regler og forbud er nødvendige, giver sig selv - hunden må aldrig gøre skade på sig selv eller andre, men lederskab betyder venlighed, omsorg, tryghed, tillid og respekt for hundens naturlige adfærd. Kan vi give hunden det, vil vi få en hund, som lystrer vores mindste tegn, fordi den stoler på vores evner til at styre og lede "flokken", og den vil derfor gerne behage os.

Hvordan er en leder?

Lederen har overblik og udstråler styrke og ro. Han viser tillid og tør give et ansvar til andre. Disse egenskaber er også, hvad der kendetegner en god leder på en arbejdsplads!

Lederen giver tryghed, fordi han er rolig, overlegen, konsekvent og ikke hidser sig op. Han uddeler opgaver til flokkens medlemmer, så alle har en funktion i flokken. For eksempel er det i orden, at hunden vil gø, når nogen nærmer sig - den hører nemlig bedre end vi... Til gengæld er det også i orden, at hunden lærer at trække sig tilbage, når lederen kommer til døren. Lederen skal nemlig tillade, at fremmede trænger ind på territoriet.

Lederen arbejder sammen med hunden, tager initiativer og uddeler opgaver: lege, gå tur, træne lydighedsøvelser, gå spor, finde gemte ting, spise sammen og sove sammen.

Den del af lederskabet som handler om at sætte grænser og forbud, skal håndhæves KONSEKVENT. Konsekvens betyder ikke magtanvendelse men derimod, at forbudsregler gælder altid. Intet sted i naturen findes der andre regler, fordi mennesket har opfundet lørdag/søndag. Roligt og stædigt fastholder du dine krav, indtil hunden accepterer dem. Faste leveregler, som hunden kan genkende dag efter dag, giver en tryg og rolig hund. Undgå ophidselse, når hunden gør noget andet, end du forventer. Ophidselse er nemlig et tegn på svaghed, og det er for hunden svært at forstå, da den fra naturen er programmeret til kun at blive ophidset eller aggressiv ved kamp om ressourcer, eller når den er tvunget til at forsvare sig. En del hunde bliver aflivet, fordi de - på grund af for store mængder forkert straf - forsvarer sig. Med den adgang vi i dag har om hundes adfærd, burde disse aflivninger ikke kunne finde sted.

På siden om lederskabsøvelser er der en række ting, du kan lave for at minde din hund om, hvem der bestemmer og tager ansvaret i jeres flok. Det er en nem måde at sætte grænser på, og de skaber ingen alvorlige konflikter mellem dig og hunden.

Er man flere i flokken, eller har man en kammerat på besøg, bliver det bare endnu sjovere, hvis man kan give lederen nogle bøllebank.

Lederskab er også at hygge sig og have et socialt liv....

.....og at lave sjove øvelser indendørs.