- ulydighed

post@familiehund.dk

En ulydig hund gør alt det, vi ikke ønsker af den. Den kan være en plage og en kilde til evig irritation. Problemet bliver ikke mindre, da vores irritation - blandet med de bedste hensigter om at rette fejlene - ender med råben, skrigen og mere eller mindre hård afstraffelse af hunden. Vores følelse af vrede og afmagt resulterer i, at overblikket forsvinder, og når vi så straffer, falder straffen på et forkert tidspunkt og er nytteløs; i nogle tilfælde vil straffen endda forstærke den uønskede handling. For eksempel når vi har en hund, der ikke kommer, når vi kalder. Årelange erfaringer og forskning har vist, at en hund kun kan forbinde handling og konsekvens med hinanden inden for et meget kort tidsrum. Der må faktisk højst gå 3 sekunder fra din hund gør noget forkert, til straffen kommer. Går der længere tid, vil hunden forbinde straffen med dig som person, og ikke med den handling, hunden har lavet. Dermed mister hunden tilliden til dig som fører. Når det sker, vil du opleve, at hunden efterhånden bliver meget "dårlig" til at høre. Omvendt skal din hund belønnes inden for 3 sekunder, når den gør det rigtige, ellers vil hunden ikke forbinde sin handling og belønning med hinanden. I dette tilfælde betyder fejl dog ikke så meget, da det altid er hyggeligt at få en godbid.

Erfaringer har også vist, at straf - især hård straf - har en hurtig, men relativt kort virkning, hvorimod lederskab dagligt former hunden, og giver en større lydighedseffekt på længere sigt. Du får en hund, der er i balance, er tryg og derfor ikke gør noget uforudsigeligt.

Et klassisk eksempel på dette er hunden, der ikke kommer, når du kalder: Det regner - du har kaldt på hunden 10-15 gange - den overhører dig fuldstændig. Da hunden endelig kommer (luskende af frygt for din vrede og din gennemblødte stemme, men ikke af dårlig samvittighed), straffer du hunden for at lade den forstå, at den skal komme første gang, du kalder. Hundens oplevelse af det der sker, er en helt anden end din: de sidste 3 sekunder før den når hen til dig, er den på vej hjem - dvs. - den gør det, den bliver bedt om. Og når den gør det, bliver den angrebet. Lyder det fornuftigt? Nej vel, og næste gang hunden hører dig kalde, vil den forbinde det med en ubehagelig oplevelse. Den vil tøve, og resultatet bliver, at hunden er endnu længere tid om at komme hjem. Hvis ikke hunden kommer, når du kalder, skal du straffe, når hunden er på vej væk fra dig, men du skal ALTID BELØNNE HUNDEN FOR AT TAGE KONTAKT MED DIG (også selv om du har stået i regnvejr i en halv time og kaldt). Prøv at kalde på hunden og løb samtidig væk fra den. Det virker ofte bedre. Der er flere ideer til at træne indkald på siden om lederskabsøvelser.

Selv om vi bruger udtrykket ulydighed, er der dybest set tale om, at hundens tillid til os er bristet - den stoler ikke på, at vi er stærke nok som ledere, og den går derfor sine egne veje. En anden årsag kan være, at hundens racemæssige behov ikke er dækket. Hunden har derved ophobet så meget energi, at den er nødt til at få afløb for energien for at kunne fungere normalt. Hunden er med andre ord understimuleret. Er hunden understimuleret, skal den aktiveres - bruge sin hjerne og løse opgaver, så den kan blive træt. Se mere under understimulering.

I hundens verden er der et væld af medfødte regler og signaler, som alle har en bestemt betydning. Vi bryder disse regler hele tiden for at tilpasse hunden til vores verden. Hunden forstår ikke vores verden, og vil betragte os som utroværdige og svage ledere.

Der er som hovedregel tre måder, vi selv kan skabe en ulydig hund på:

• Hunden er understimuleret, og passer sig selv det meste af tiden. Ingen tager sig af den.
• Hundens fører råber meget, hidser sig op, og basker med arme og ben. Uligevægtig og uberegnelig.
• Hunden er familiens "barn" og af et godt hjerte, giver familiens medlemmer hunden lov til at gøre, hvad den vil. Ganske langsomt kommer hunden til at styre familien, som den vil.