Den letteste måde at tackle problemer på, er at forhindre dem i at opstå.

Vores opfattelse af hunden som menneske, en hektisk og stresset hverdag, forretningsrejser, lange arbejdsdage og skiftende arbejdstider er med til at gøre livet vanskeligt for hunden. Hunden trives bedst, hvis alle dage er ens og der er en daglig rytme, hunden kan genkende. Det giver ro, og en rolig hverdag giver en rolig hund. Derudover skal hunden ud og aktiveres min. 2 timer hver dag med luftetur, søgeøvelser og evt. lydighedstræning. Aktivering er lig med hjernearbejde; det trætter meget. Selvfølgelig skal hunden motioneres, men som problemløsningsmodel har konditionstræning meget kort virkning, da hunden hurtigt får en god kondition, og den vil så kræve endnu mere motion. En hund, der får brugt sin energi og sin hjerne dagligt i en rolig hverdag, har relativt lille risiko for at udvikle sig til en problemhund.

At grave i haven er også aktivitet.

Men det er også vigtigt, at hunden kender reglerne, og regler skal læres fra første dag i hjemmet. Hunden tænker ikke som et menneske, men lever efter faste mønstre, som dels er nedarvet gennem instinkter og dels er adfærd, som vi mennesker har lært den. Som udgangspunkt er der 2 nemme regler, din hund lever efter:

ALT, HVAD DER IKKE ER FORBUDT - ER TILLADT

HAR JEG IKKE FORSTÅET FORBUDDET - ER DET OGSÅ TILLADT

Det betyder, at hvis din hund ikke har fået at vide, at det er forbudt at stjæle mad på køkkenbordet, vil den naturligvis gøre det. Og hvis du straffer hunden, når den er på vej ned fra køkkenbordet, så fatter hunden ikke forbuddet. Hvis det er forbudt at springe op på køkkenbordet, hjælper det jo ikke at skælde ud, når hunden er på vej ned.

Det samme gælder sofaen og sengen. Hvis først den har lagt sig, er det for sent at skælde ud, hvis du vil lære den, at den ikke må springe op. Du skal stoppe den, når den er på vej op. Første tegn på, at hunden er på vej op i et møbel, skal udløse et meget bestemt "nej". Det er det eneste middel, der virker, da hunden lever i "nu'et" - den tænker ikke som vi mennesker.

Forskning og erfaringer har i øvrigt vist, at straf har en meget lille indlæringsværdi. Ophidselse, hysteri og raseri er svaghedstegn, der afslører afmagt - hunden mister tillid, tager afstand og hører ikke efter.

Straffer vi nu, lærer hunden at gå væk fra skabet, når vi kommer ind i køkkenet. Den lærer ikke, at skabet er forbudt område - også når køkkenet er tomt.

En fornuftig hundeejer og leder er en person, der:

- HAR OVERBLIK

- ER FORBEREDT PÅ, HVAD HUNDENS NÆSTE TRÆK ER, FØR DET SKER 

- UDVISER RO

- ER KONSEKVENT OG TIL AT STOLE PÅ

Konsekvens har ikke noget med magt og vold at gøre; det betyder, at hvis der er en regel eller et forbud, så gælder det altid - uden undtagelse. Og du bliver ved med at fastholde dit krav, til du får din vilje - hver gang. Derved bliver det nemt for din hund at huske reglerne, når den bliver voksen.

Husk også, at der er forskel på FORBUD og PÅBUD. Et forbud som f.eks. "NEJ" stopper en handling - og det er nemt at lære.

Et påbud kræver der imod, at hunden selv skal udføre en eller flere handlinger. En meget brugt kommando er: "gå hen og læg dig". Det er meget sværere at lære, da "gå hen og læg dig" kræver, at hunden evt. skal rejse sig fra hvor den ligger - gå ud i et andet rum - finde sin kurv - gå op i den - lægge sig ned - og derefter være rolig.

Et påbud som ovenfor kræver faktisk, at hunden er i stand til at udføre 6 (seks) forskellige øvelser, før den kan forstå, hvad "gå hen og læg dig" betyder. Derfor kræver et påbud selvfølgelig lang indlæringstid, erfaring og alder!!!

Skal hunden lære at flytte sig, når vi kommer ind i stuen, kan vi skælde ud nu. Men skal den lære ikke at springe op i møblerne, er vi kommet for sent. Så skulle vi have været klar, da hunden var på vej op i sofaen.

Du kan læse mere under Lederskab